Flere og flere kommuner oplever at få en tur i pressens vridemaskine. I sommer var det Holbæks tur. En hastigt nedsat risikohåndteringsgruppe fik effektivt styret kommunikationen
Artikel fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner no. 31
Danske Kommuner bringer i deres nyeste udgave historien om Holbæks tur i mediemøllen. Artiklen tager udgangspunkt i Holbæks oplevelser og krisehåndtering, da en journalist fra Ekstra Bladet havde givet den i rollen som mulhvarp på det kommunale plejehjem.
|
Solens stråler slog smut i fjorden, mens sejlbåd efter sejlbåd nærmest panoramisk gled forbi byen denne smukke augustdag for tre måneder siden. Men indenfor i Holbæk Kommunes hvide rådhusbygning havde hverken borgmester Søren Kjærsgaard (V) eller en håndfuld af hans topledere tid til at nyde sommersol og den smukke udsigt over havnen. Her stod barometeret nemlig på storm: Mediestorm.
På dette tidspunkt var de klar over, at der kun var timer til, at det var deres tur til at få en tur i mediernes vridemaskine. Holbæk Kommune havde direkte kurs mod forsiden af Ekstra Bladet. En krisesituation var under opsejling, fordi en journalist havde givet den i rollen som muldvarp, og mente at vide, at ikke alt var som det skulle være på det kommunale plejehjem Skarridsøhjemmet. Muldvarpen havde angiveligt observeret omsorgssvigt på hjemmet.
– Fra det tidspunkt, vi blev kontaktet af Ekstra Bladet, var vi klar over, at det her kunne blive alvorligt. Derfor nedsatte vi straks en risikohåndteringsgruppe med fagfolk fra socialområdet, kommunaldirektøren, chefjuristen, kommunikationschefen og jeg selv for at finde ud af, hvad vi skulle gøre i denne sag, fortæller Søren Kjærsgaard.
|
Læs hele artiklen ved at følge linket ude til højre.