Indhold

kl.dk > Fagområder > Kommunikation > Image- og rekrutteringskampagne om vores gode lærere

Oprettet den 25.02.10

Ændret den 08.10.10

Image- og rekrutteringskampagne om vores gode lærere

I denne uge er kampagnen "Bliv lærer nu" blevet igangsat. Kampagnen tager de sociale medier i brug til inspiration for andre lignende kampagner.

En ny undersøgelse viser, at 98 procent af de adspurgte synes, at skolelærere løser en vigtig samfundsmæssig opgave. Mange har gode minder fra deres folkeskoletid, og mange lærere huskes for at have påvirket vores senere uddannelses- og karrierevalg.

På denne baggrund er kampagnen "Bliv lærer nu" blevet iværksat. Der er brug for nye lærere, da mange af de nuværende går på pension i de kommende år, og der samtidig er færre, der søger ind på læreruddannelsen.

Kampagnen er god inspiration til en image- og rekrutteringskampagne, som du som kommunal kommunikatør måske står foran. Samtidig er den et godt eksempel på, hvordan man bruger de nye digitale medier til at understøtte budskaber og skabe interaktion.

Kampagnens indhold

For at styrke læreruddannelsen og -jobbet, opfordres alle til at give deres bud på gode minder om deres gamle lærere. Det kan gøres bl.a. ved at optage en video og lægge den ud på kampagne websitet http://www.bliv-laerer.dk/.

Til at starte med ligger der videoer med gode lærerhistoerie fra de tre kendte danskere, Laura Christensen, Mia Lyhne og Isam B. En masse andre har efterhånden oploadet, bedømt eller kommenteret på videor.

Du kan også være med ved at sende en sms til 1231 med din historie, som så bliver lagt på sitet, eller ved at skrive din historie på Twitter og tilføje #blivlærer. Alle deltager er med i konkurrencen om fx billetter til Roskilde Festival 2010 eller iPhones.

Desuden vil et lærerkorps rykke ud på uddannelsesmesser, ungdomsuddannelserne og på gaden i løbet af foråret.

Kampagnen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds. Den er tilrettelagt af Advice.

Læs mere om parternes udtalelser i pressemeddelelsen, som du finder link til i højresiden eller følg linket direkte til kampagnesitet.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes