KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer og Operate udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling og analyse af den interne og eksterne kommunikation.
Der er pt. udviklet koncepter for:
- Måling af kommunens interne kommunikation
- Måling af kommunens eksterne kommunikation
I bilag til højre er en uddybet introduktion og en beskrivelse af de enkelte koncepter. Hertil udarbejdede spørgeskemaer, bilag A og B
Analysekonceptet lægger op til fire dele, der sikrer et 360 graders billede af kommunens kommunikation:
- Kortlægning af vigtige kommunikationsaktiviteter i en periode på ca. 1 år
- Målgruppernes brug af kommunal kommunikation (fx statistik og nøgletal)
- Målgruppernes vurdering af kommunikation
- Adfærdsændringer på udvalgte områder
Det er dog kommunerne frit for blot at starte med at analysere udvalgte dele, fx 1 og 3. Men den bedste analyse og resultat opnås dog ved at komme hele vejen rundt.
Der er flere fordele ved at anvende konceptet:
- Konceptet er udviklet med afsæt i kommunale erfaringer.
- Kommunen sparer tid og penge, da den ikke skal udvikle sit eget koncept.
- Konceptet er fleksibelt, så man kan vælge at bruge alle elementer eller kun tage en del. Man kan også supplere med flere spørgsmål.
- Man kan sammenligne analyseresultaterne med resultaterne i andre kommuner, der har brugt samme koncept.
Mere på vej
KL arbejder videre med at få kommunikationsspørgsmål indarbejdet som en del af eller supplement til koncepter for brugertilfredshedsundersøgelser og trivselsmålinger.
En arbejdsgruppe under Finansministeriet er for øjeblikket ved at udvikle koncepter for måling af brugertilfredshed på børne-, ældre- og handicapområdet. KL sidder med i dette arbejde, og målet er at få kommunikationsspørgsmål indarbejdet og tilpasset de tre koncepter - alternativt at sikre spørgsmål vil blive tilbudt som valgfrit supplement. Resultaterne af dette arbejde vil blive offentliggjort i begyndelsen af det nye år.