Indhold

kl.dk > Fagområder > Kommunikation > Branding af Frederiksberg Kommune

Oprettet den 24.11.09

Ændret den 08.10.10

Branding af Frederiksberg Kommune

Læs her om, hvordan man i Frederiksberg Kommune har valgt at inddrage visionære Frederiksberg-borgere til at styrke byen både indadtil og udadtil.

Frederiksberg Kommune har startet op i en brandingproces, hvor byen og dens aktører er omdrejningspunktet. Centralt for processen er en kreds af kreative og visionære Frederiksberg-borgere, som mødes hvert halve år. Kredsen består bl.a. af kunstnere, skuespillere, studerende, direktører og iværksættere. Til møderne giver kredsdeltagerne kreative input og tager ejerskab for processen om byens udvikling.

Formål

Brandingarbejdet skal sikre, at Frederiksberg holdes i konstant dynamik og at byens profil styrkes indadtil og udadtil. Formålet er at underbygge den i forvejen stærke identitet og sjæl, men også at hjælpe til at kommunen fortsat er interessant for nye borgere og virksomheder.

Ejerskab og målgrupper

Målgruppen for arbejdet er alle med tilknytning eller potentiel tilknytning til Frederiksberg. I brandingprocesssen er der lagt vægt på at ejerskabet er bredt forankret – både internt i kommunen, men særligt blandt byens virksomheder og institutioner. Dette sker via brandingkredsen.

Indsats

Byen har fået en vision: FREDERIKSBERG – HOVEDSTADENS GRØNNE HJERTE. Visionen skal udvikle to aspekter i byen – det GRØNNE og i høj grad det PULSERENDE aspekt. Brandingarbejdet tager udgangspunkt i denne vision, som desuden er indarbejdet i den kommende kommuneplan.

Centralt i brandingindsatsen er tolv projekter, som brandingkredsen har anbefalet. Projekterne rummer alt fra et nyt kunstnerisk hus og en lyd- og lyshave til grønne cykelstier og kreativt løft af et randområde. Projekterne er nu i proces med et bredt ejerskab.

Blandt de tolv projekter findes også et nyt bylogo for de frederiksbergske interessenter. Det lanceres primo 2010. Der lægges op til at institutioner og virksomheder tager del i udrulningen af logoet, som skal fungere som et grafisk udtryk for visionen og resten af brandingarbejdet. 

Effekt

Allerede nu er mange af byens fremmeste interessenter involveret i brandingarbejdet. De har taget ejerskab og fungerer som ambassadører for byens udvikling. Hermed fremstår indsatsen for kommunens udvikling ikke som kommunal og udenforstående.

Læring

At bred forankring og engagement er alfa omega.

Kontakt
Sekretariatschef Thomas Wohlert (38212071 -  thwo01@frederikseberg.dk) eller brandingkonsulent Kim Blangsted Henriksen (38212024 - kihe02@frederiksberg.dk)

 

 

 

 






Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes