Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.01.09 16:05

Ændret den 01.06.09

Vallensbæk: Konkrete regler sikrer dialogen

Konkrete spilleregler for dialogen med borgerne betyder, at Vallensbæk Kommune er helt i front, når det handler om borgerinddragelse

I Vallensbæk Kommune har man lavet nogle regler, der skal sikre en effektiv og informativ dialog mellem borgerne og kommunalbestyrelsen. Kommunikationen går begge veje.

 1. Dialogmøder med borgerne

Vallensbæk Kommunen afholder regelmæssigt, og mindst en gang om året, dialogmøder med borgerne. Her er alle kommunale forhold til debat.

Kommunen gør meget ud af at annoncere i god tid og på en sådan måde, at flest mulige kommer. Hele kommunalbestyrelsen deltager i dialogmøderne, som ledes af borgmesteren.

2. Skriftlige spørgsmål til kommunalbestyrelsen

Enhver borger kan skriftligt stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen om emner af almen kommunal interesse.

3. Uformelt samvær mellem borgere og kommunalbestyrelse efter hvert kommunalbestyrelsesmøde

Efter afslutningen af hvert ordinært kommunalbestyrelsesmøde indbyder kommunalbestyrelsen borgerne til en halv times uformelt samvær.

4. Møder med interessegrupper, bestyrelser, foreninger m.v.

Kommunalbestyrelsen, eller et af dens udvalg, kan efter behov mødes med en kreds af borgere om emner, som særligt angår den pågældende gruppe.

Borgmester og det respektive fagudvalg mødes regelmæssigt med bestyrelserne for institutioner, skoler, grundejerforeninger og lejerforeninger, samt Ældrerådet.

5. Møder med borgmester og udvalgsformænd

Enhver borger kan bede om et møde med borgmesteren eller en udvalgsformand.

Se, hvordan de gør i Vallensbæk Kommune ved at følge linket i højre side under genveje.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes