"Krise og smalhals må ikke betyde, at vi i kommunerne lukker ned for al udvikling ud fra devisen: ”Det er der ikke råd til”. Vi skal som kommunalpolitikere turde tænke nyt og skabe rum til nye initiativer og projekter. Hvis vi alene hænger i bremsen svigter vi borgerne" - skriver borgmester i Bornholms Regionskommune Winni Grosbøll i ny klumme.
”Man kan ikke træde ned i den samme flod to gange” er den græske filosof Heraklit berømt for at skulle have sagt: Vandet fosser jo hele tiden igennem floden – og den er derfor i konstant forandring. Det samme er det menneske, som træder ned i floden.
Det gælder også for kommuner. Et samfund i forandring stiller til stadighed nye krav til kommunernes opgaveløsning. Vi kan ikke udelukkende gøre som vi plejer. Vi kommunalpolitikere er sat i verden for på borgernes vegne at udfylde nye rammer, at møde nye behov og gribe nye muligheder.
Ikke kun skiver af pølsen
Nu hvor riget fattes penge spænder vi i kommunerne for alvor livremmen ind. Det er nødvendigt og barskt. Der skal prioriteres benhårdt – men det må ikke betyde, at vi som kommunalpolitikere bliver bange for at debattere nye veje og løsninger. Kommunalpolitik må ikke blive reduceret til ”at skære skiver af pølsen” – hvor man blot går fra sparerunde til sparrunde.
Det er afgørende, at vi som kommunalpolitikere skaber rum og råderum til at tænke nyt. Vi skal udfordre os selv og den kommunale forvaltning vi står i spidsen for. Hvis det hele går op i drift og en higen efter at bevare den bestående organisering, går vi som kommuner i stå. Det giver ikke bedre velfærd for borgerne.
Holde fast i de svære debatter
At tænke nyt i en krisetid er nemmere sagt end gjort. Råderummet til at sætte gang i nye projekter skal komme et sted fra - og vi er som kommunalpolitikere udfordret at et Folketing, der ynder at presse lovgivning ned over hovedet på kommunerne. Herudover fører forslag om ændringer ofte til et sandt bombardement af protester fra utilfredse borgere og organisationer. Protester der igen får næring af en regering og et Folketing, der med den ene hånd dikterer nulvækst for kommunerne – og med den anden taler borgernes forventninger til velfærd op.
Vi er mange kommunalpolitikere, der har oplevet at blive skudt i skoene, at vi er både kyniske, dumme og det der er værre, når vi fx har foreslået at ændre den eksisterende skolestruktur. Som kommunalbestyrelse skal man selvfølgelig altid invitere til dialog og tage bestik af borgernes input – men vi skal også turde melde klart ud, at her er vi nød til at prioritere benhårdt. Vi skal holde fast i de svære debatter, når der er behov for det. På Bornholm har vi fx besluttet, at vi hellere vil have færre gode skoler end flere mindre gode. Her har vi mødt stor modstand – men politisk ledelse handler som bekendt ikke altid om at træffe de beslutninger, der er populære lige nu og her.
Værdien af politisk ledelse
Som kommunalbestyrelse er vi valgt til at have visioner og prioritere på alle borgeres vegne. Det er værdien af politisk ledelse. Det er en anderledes disciplin en ledelse i en privat virksomhed. Som politikere handler vi ofte der, hvor meninger brydes og forventninger skuffes. Derfor kræver udviklingsindsatsen så meget mere i en politisk ledet organisation.
Mit mål som politisk leder af Bornholms Regionskommune er at prioritere mere af min såvel som af organisationens energi i retning af udvikling og nyskabende processer. Vi må ikke hænge i bremsen. Gør vi det, svigter vi borgerne. Jeg tror vores lederskab og evne til at udvikle kommunerne, vil være garant for velfærdssamfundet i årene der kommer.
Klummen er ligeledes bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, no. 21