Kommunebenchmark: Regnskaberne for 2010 viser, at kommunerne er på rette vej i forhold til at få styr på tidligere års udgiftsvækst og budgetoverskridelser på området for udsatte voksne og voksne med handicap. Men der er stadig behov for at have fokus på kommunes udgiftsstyring på området. Se derfor her, hvor store din kommunes udgifter er til området for udsatte voksne og voksne med handicap sammenlignet med andre kommuner.
Nøgletallet viser, at der er forholdsvis stor variation på tværs af kommunerne. En del af variationen kan skyldes forskelle i rammebetingelserne på tværs af kommunerne. Derfor henvises der i benchmarken til KL’s benchmarkværktøj, hvor du kan sammenligne din kommune med andre kommuner med samme rammebetingelser. Derudover giver benchmarken inspiration til videre drøftelse om området i din kommune.
Du kan læse mere om, hvad udgifterne er til området for udsatte voksne og voksne med handicap pr. 18-64 årig i bilaget i højre side.