Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.03.10 23:39

Kommunerne går til kamp mod kvælstof og fosfor

Kommunerne går til kamp mod kvælstof og fosfor

Kommunerne har ansvaret for at skabe vådområder og genoprette ådale. Vådområderne begrænser udledningen af kvælstof og ådalene skal reducere udledningen af fosfor. Vandoplandsstyregrupper skal koordinere den tværkommunale indsats.

KL indgik i november 2009 en aftale med regeringen om, hvordan de kommende års kommunale vand- og naturindsats i det åbne land skal realiseres. Indsatsen bliver omfattende, og der er brug for et vedvarende politisk fokus på området gennem hele valgperioden.

Læs mere om aftalen her.

En tværkommunal opgave

I 2010 skal der et ekstraordinært tværkommunalt løft til for at få sat gang i etableringen af vådområder og ådale. Vådområderne skal reducere nitrat i kystvande, mens ådale reducerer fosfor i bestemte søer. Begge dele er et bindende krav i de statslige vandplaner, for at Danmark kan leve op til EU's mål for vandkvalitet i 2015.

Danmark er opdelt i 23 vandoplande, der tilsammen dækker hele landet.  Du kan se dem her

I 15 af de 23 vandoplande skal de berørte kommuner etablere nye vådområder. Den 1. marts var der frist for at nedsætte tværkommunale vandoplandsstyregrupper. I de vandoplande, hvor der udelukkende skal laves ådale, er det i første omgang ikke nødvendigt at etablere vandoplandsstyregrupper.

Indsatsen skal forankres på det politiske niveau

Det er vigtigt, at indsatsen forankres på det politiske niveau for at sikre samarbejde og fremdrift i indsatsen og tage de nødvendige tværkommunale beslutninger i de kommende fire år. Kommunerne kan frit vælge hvordan de organiserer indsatsen. KL har dog forslået en arbejdsdeling, hvor der både er et politisk og administraivtniveau i den tværkommunale indsats.

Inden 1. juni skal kommunerne indsende en plan for de kommende års arbejde. Men den egentlige prioritering af, hvilke projekter der skal gennemføres, vil først være mulig, når der er gennemført ejendomsmæssige og tekniske forundersøgelser i efteråret 2010.

Læs mere om indsatsen i den ’Administrative information’ i højre side.    

Samlet tids- og procesplan for 2010

KL indgik i november 2009 en aftale med regeringen om, hvordan de kommende års kommunale vand- og naturindsats i det åbne land skal realiseres. Aftalen lægger op til følgende tids- og procesplan

  • Senest d. 1. marts: Vandoplandsstyregrupper er nedsat
  • Marts-maj: Kommunerne gennemfører den opsøgende og faciliterende indsats
  • 1. juni: Frist for styregruppe til indsendelse af vandoplandsplan
  • 1. juni: Frist for kommunerne til indsendelse af ansøgning om midler til forundersøgelser – svarende til 50 % af de planlagte vådområdeprojekter
  • Juni-juli: Den statslige bevillingsadministration behandler ansøgninger og giver tilsagn
  • Fra august: Kommunerne iværksætter forundersøgelser
  • 1. december: Frist for kommunerne til ansøgning om konkrete projektomkostninger for de første projekter – herefter løbende ansøgning.

 

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes