Højt sygefravær er et stort problem i mange kommuner. Heldigvis er der en række gode eksempler på kommuner, der har haft succes med at nedbringe sygefraværet.
Det er en svær opgave at nedbringe det kommunale sygefravær – men det er langt fra umuligt. Erfaringerne fra Fredensborg og Horsens Kommune viser, at det kan lykkes gennem en målrettet indsat. Det første skridt er at få sat fokus på sygefraværet. Først da kan man finde de rette løsninger til at få medarbejdere hurtigere tilbage på arbejdet.
Mere nærvær giver gevinst i Fredensborg
Fredensborg Kommune har sænket sit sygefravær og sparet 3, 8 mio. kr. Det lykkedes via et stærkt fokus på at ændre fraværskulturen. Kommunen brugte bl.a. følgende værktøjer:
- Anerkendelse af at sygefravær er et fælles ansvar mellem arbejdspladsen og den sygemeldte.
- En meget håndgribelig tilgang til sygefravær, hvor fokus var på konkrete redskaber til håndtering af sygefravær, fx hvordan og hvornår en sygefraværssamtale skal foregå.
- Klare retningslinjer omkring sygefravær, blandt andet at sygefravær ikke er en privat sag, men et fælles problem på arbejdspladsen, og at det ikke er nok at melde sig syg per sms eller e-mail.
Horsens: 3000 færre sygedage på et år
Horsens Kommunes sygefraværspolitik har på et år nedbragt antallet af sygedage med 3000. Det svarer til, at sygefraværet er faldet fra 6,25 til cirka 6,00 procent. Hovedtrækket i sygefraværspolitikken er:
- En konsekvent og struktureret tilgang til sygemeldte medarbejdere: Lederen kontakter den sygemeldte medarbejder på første, femte og 14. sygedag for at høre medarbejderen, hvordan det går og for at høre, hvornår medarbejderen regner med at være tilbage. Derfor bliver politikken også kaldet ’1-5-14’ •
- Der bliver hurtigt lavet en plan for den sygemeldte medarbejders tilbagevending til arbejdspladsen - nogle gange med en aftale om nedsat tid i starten.
|
Find inspiration til arbejdet med sygefravær
Ved at følge genvejene nedenfor kan du læse mere om, hvordan en række kommunerne arbejder med sygefravær.
|