Lige nu betyder konjunkturkrisen, at der er mange ansøgere til de fleste kommunale job. Men det er en stakket frist. Om få år vil en tredjedel af de kommunale kernetropper være gået på pension eller efterløn
Den enkelte kommune må i de næste fire år aktivt omstille sig til en ny arbejdskraftsituation. Det kan ske ved lokalt at analysere kommunens fremtidige arbejdskraftbehov og herefter udarbejde en strategi for de områder, hvor manglen bliver kritisk.
Som input til dette arbejde har KL’s bestyrelse i december 2009 vedtaget en strategi for arbejdskraft. Den har fokus på, hvordan arbejdskraftudbuddet øges, og hvordan kommunerne kan tiltrække og fastholde gode medarbejdere.
Du kan læse strategien via linket i højre side
Det går ikke uden god ledelse
En god ledelse er afgørende for, at kommunerne kan tiltrække og beholde de eftertragtede medarbejdere. God ledelse er også med til at sikre, at ressourcerne anvendes optimalt.
KL anbefaler derfor kommunalbestyrelserne at fastholde et stærkt fokus på arbejdet med at udvikle bedre ledelse – på tværs af fag og sektorer. Mange kommuner er rigtig godt i gang, og indsatsen for bedre ledelse bør intensiveres i årene fremover.
Læs mere om udfordringerne i artiklen fra ”Nyt fra KL’s Bestyrelse” i højre side.
|
Arbejdskraft og ledelse: Et af otte særlige indsatsområder for 2010
KL sætter i 2010 fokus på otte områder, hvor det er særligt vigtigt, at kommunalbestyrelserne sætter mål og dokumenterer resultater. De otte områder er:
- Kommunernes økonomi og budgetlægning
- Beskæftigelsesområdet
- Sundhedsområdet
- Det specialiserede socialområde
- Grøn vækst
- Digitalisering
- Arbejdskraft og ledelses
- Folkeskolens mål og resultater
På www.kl.dk/kommunalpolitik kan du løbende blive opdateret og hente ny inspiration til det videre arbejde i kommunalbestyrelsen |