Mange kommuner oplever fortsat store udfordringer med den økonomiske styring af det specialiserede socialområde. Er din kommune en af disse? Hvis ja, så er der hjælp at hente.
Mange kommuner oplever fortsat store udfordringer med den økonomiske styring af det specialiserede socialområde. Nogle kommuner har dog knækket kurven bl.a. ved at arbejde med at:
- Vedtage anvendelige serviceniveauer
- Gøre budgettet til et styringsredskab
- Følge systematisk op på økonomi og måltal
- Gøre tilbudsviften fleksibel
- Udbrede styringskulturen i hele den kommunale organisation
De snævre økonomiske rammer gør, at områdets hidtidige udgiftsvækst ikke kan fortsætte. I kommuner, hvor området fortsat er i vækst, kan der derfor være behov for at søge inspiration baseret på, hvad der har virket i andre kommuner.
|
Politikerrettet oplæg om styring af det specialiserede socialområde fra KL
KL tilbyder et oplæg målrettet kommunalpolitikere, om de styringstiltag, der har vist sig at gøre en forskel i kommunerne, der har knækket udgiftskurven. Oplægget fokuserer på alle ovennævnte elementer, der har vist sig væsentlige for styringen.
Oplægget holdes hos jer og kan holdes for kommunalbestyrelsen, fagudvalget, økonomiudvalget eller i forbindelse med andre anledninger, hvor politikerne er samlet.
Læs mere om oplægget her: www.kl.dk/styringsoplaeg.
Læs yderligere om KL’s øvrige initiativer i forhold til økonomistyringen af det specialiserede socialområde på Råderumsportalen via linket til højre. |