Hvordan sikrer vi et livligt og levedygtigt demokrati? Deltag i debatten om fremtidens folkestyre.
Hvorfor valgte en tredjedel af danskerne ikke at stemme ved det seneste kommunalvalg? Og hvorfor var der 20 % færre kandidater at vælge imellem?
I en tid hvor den politiske debat naturligt nok er domineret af økonomi, vækst og 2020-planer, er det vigtigt ikke at glemme debatten om demokratiet. Hvilke muligheder og udfordringer står demokratiet over for? Og hvordan ønsker vi at demokratiet skal udvikle sig? KL vil med kampagnen Demokrati 2020 sætte gang i den debat.
Demokrati-stafet og demokrati-debat
På Folkemødet 2011 på Bornholm går startskuddet til kampagnen Demokrati 2020. KL’s formand Jan Trøjborg sender onsdag den 15. juni en demokrati-stafet af sted og den bevæger sig under Folkemødet rundt på hele festivalområdet. Her inviterer KL Folkemødets deltagere til at komme med input til, hvordan vi udvikler demokratiet frem mod 2020.
Er du på Folkemødet kan du også lægge vejen forbi Danchells Debattelt onsdag d. 15. juni fra 13.30-15.00, hvor Niels Krause-Kjær leder en debat mellem politikere fra Folketing, kommuner og regioner om hvilken retning vi skal sætte for demokratiet. Læs mere via Demokrati 2020-linket til højre
Deltag i debatten på Facebook
Vi har brug for DINE input. Du har allerede nu via linket til højre mulighed for at give dit besyv med Facebook-siden Jeg støtter det levende demokrati! Kampagnen fortsætter de kommende måneder på Facebook og på KL’s hjemmeside Demokrati 2020 – du finder links i højre side.