Ny forskningsrapport viser, at KKR har udviklet sig til en betydnings-fuld regional aktør – KKR har lært at mestre netværksstyring.
Af: Seniorforsker Karina Sehested, Skov og Landskab, KU
Kontorchef Solvejg Schultz Jakobsen, KL
Da de fem Kommunekontaktråd (KKR) så dagens lys for godt en valgperiode siden, var der tale om en ny organisationsform. Modsat de fleste andre politiske organer har KKR nemlig ingen formel myndighed. Det et samar-bejde mellem ligeværdige kommuner, der kun lykkes hvis alle kan se en nødvendighed og en gevinst ved at arbejde sammen. Konstruktionen betyder, at beslutninger i KKR kun kan ske ved at medlemmerne bliver enige og bakkes op af kommunalbestyrelserne.
En ny forskningsrapport viser, at til trods for at de fem KKR ikke har nogen formel beslutningskompetence, har de udviklet sig til aktører med betydelig indflydelse og gennemslagskraft på regionalt niveau.
Forklaringen skal findes i, at KKR har opøvet evnen til at netværksstyre. Siden kommunalreformen er der sket en udvikling, hvor den kendte hierar-kiske og bureaukratiske styring suppleres med styring gennem netværk og relationer. Med kommunalreformen blev flere opgaver lagt ud til selvstyrende netværk på tværs af offentlige niveauer.
Når de fem KKR har haft held til at mestre netværksstyring, så skyldes det bl.a., at det er lykkes at få opbygget en fælles forståelse og enighed om pro-blemer og løsninger. Det er langt hen ad vejen lykkes KKR at samle de re-levante aktører, og skabe enighed om hvor man vil bevæge sig hen – uanset om det drejer sig om sundhedsaftaler, det specialiserede socialområde, in-frastruktur eller et helt fjerde af KKR’s kerneområder.
Der er dog stadig områder, hvor KKR bør have særlig opmærksomhed. Undersøgelsen peger bl.a. på, at en vigtig udfordring er at få det regionale samarbejde i KKR forankret endnu mere i de enkelte kommunalbestyrelser.
I dag kender mange kommunalpolitikere uden for KKR ofte kun lidt til det regionale samarbejde – og er måske heller ikke så interesseret i, hvad der foregår i KKR, fordi det handler om regionale frem for lokale opgaver. Der er ikke den samme umiddelbare sammenhæng til vælgerne, som man er vant til fra kommunalbestyrelsens arbejde. De regionale opgaver har dog i mange tilfælde konsekvenser også på lokalt niveau – fx når man samarbejder om at fastholde en busrute, der går på tværs af kommunegrænserne, eller når man samarbejder om de specialiserede sociale tilbud.
For at sikre den demokratiske legitimitet og skabe langtidsholdbare regionale løsninger er det nødvendigt at styrke relationen mellem KKR og kom-munalbestyrelserne. Derfor er det også et særligt politisk fokusområde, som de nye KKR har taget fat på fra starten af denne nye valgperiode.
Dele af undersøgelsens resultater er samlet i to pjecer, der er udsendt til alle kommunalbestyrelser. Pjecerne er et godt udgangspunkt, når man i de enkelte KKR vil drøfte strategier m.v. Det er tanken, at pjecerne også kan give inspiration til drøftelser i kommunalbestyrelserne om det regionalpolitiske arbejde – og om hvordan der fremover kan skabes et godt og tæt samarbejde mellem KKR og de enkelte kommunalbestyrelser.
Evalueringen af KKR er udført med støtte fra Det kommunale momsfond. Undersøgelsen er samlet i to pjecer og en evalueringsrapport, som du finder til højre her på siden.