En undersøgelse af KKR og den regionale styring efter kommunalreformen konkluderer, at KKR har udviklet sig til en betydende regional aktør. Resultaterne af undersøgelsen er samlet i to pjecer, der specielt er målrettet medlemmerne af KKR og kommunalbestyrelserne
Det kommunale Momsfond har finansieret en undersøgelse af, hvordan KL’s fem kommunekontaktråd (KKR) har fungeret i den første valgperiode efter kommunalreformen. Undersøgelsen er gennemført af en forskergruppe med Karina Sehested fra Københavns Universitet som projektleder.
Projektet sætter fokus på, hvordan de fem KKR har fungeret internt og eksternt, hvad der er drivkræfter og barrierer i deres udvikling, og hvordan de kan udvikle sig fremover. Dette er belyst på baggrund af primært interviews med politikere og ansatte fra kommuner og regioner med en central rolle i forhold til samarbejdet mellem KKR, regioner og regionale vækstfora.
Det er undersøgelsens hovedkonklusion, at KKR har udviklet sig til en betydende regional aktør. De fem KKR har udviklet sig forskelligt, anvendt forskellige samarbejdssstrategier og skabt forskellige samarbejdsrelationer med andre styrende aktører på regionalt niveau (specielt regionerne). Alle KKR’er arbejder også aktivt for at udvikle det tværkommunale samarbejde til flere og flere opgaver. I den forbindelse er der stor opmærksomhed på KKR’s demokratiske legitimitet og nødvendigheden af, at KKR’s arbejde i højere grad bliver forankret i de enkelte kommunalbestyrelser. Det er et særligt politisk fokuspunkt, som de nye KKR’er har taget fat på allerede fra starten af den nye valgperiode. Endelig peges der på, at det er helt afgørende, at de kommunale administrationer bakker op om KKR-samarbejdet.
Undersøgelsens resultater, konklusioner og anbefalinger er nærmere beskrevet i to pjecer, der er udsendt til kommunalbestyrelserne. Den første pjece omhandler specielt samarbejdet mellem KKR og andre regionale aktører, og hvilke samarbejdsstrategier der har udviklet sig. Den anden pjece sætter fokus på, hvordan samarbejdet har fungeret internt i de fem KKR (hvad har hæmmet og fremmet samarbejdet, og hvad skal KKR’erne udvikles til fremover?).
Du kan læse de to pjecer under Bilag til højre her på siden. Her finder du også en evalueringsrapport fra forskergruppen. Udover spørgsmålene i de to pjecer beskæftiger evalueringsrapporten sig også med den administrative organisering, der ligger bag KKR-samarbejdet – herunder hvordan de kommunale forvaltninger håndterer samarbejdet, og hvordan KKR-arbejdet koordineres i praksis.