Det er nu tid at få sat fokus på de politiske visioner og udviklingsmål, som skal være grundlag for de nye sundhedsaftaler. Sundhedspolitikken skal derfor højt på dagsordenen i fagudvalg, kommunalbestyrelser og KKR
(Regionalpolitisk Klumme i Danske Kommuner 15/2010)
Af: Formand for KKR Nordjylland, borgmester H. C. Maarup og næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget i Nordjylland, rådmand Thomas Kastrup-Larsen
De kommunale udfordringer på sundhedsområdet er i hastig udvikling. Udviklingen i sygehusvæsenet med større og mere specialiserede sygehuse vil sætte sit tydelige spor på de fremtidige kommunale opgaver. Men også udviklingen i demografi og sygdomsmønstre medfører behov for flere og nye kommunale sundhedstiltag. Endelig bliver de økonomiske rammer for udvikling de kommende år snævrere. Det er derfor afgørende, at vi i kommunerne – både lokalt og regionalt – får formuleret visioner for udviklingen og sat mål for den kommende periode. Og at vi får disse visioner og mål ind i de nye sundhedsaftaler.
De kommunalpolitiske fingeraftryk i de første sundhedsaftaler er meget svære at få øje på. Og de der måtte være, er godt gemt i administrative og tekniske beskrivelser af opgavefordeling, snitflader og arbejdsgange. Den nye vejledning for sundhedsaftalerne giver nu mulighed for, at aftalen deles i en politisk og en administrativ del. Dette giver en helt anden tydelig ramme for at drøfte politiske visioner og udviklingsmål for den fremtidige indsat på sundhedsområdet, både i samarbejdet med regionen gennem Sundhedskoordinationsudvalget og i samarbejdet på tværs af kommunerne.
De helt overordnede visioner er blandt andet:
- at sikre en veltilrettelagt opgaveoverdragelse mellem sektorerne,
- at sikre det gode sammenhængende patientforløb,
- at sikre opgaveløsning af høj faglig kvalitet,
- at sikre, at det nære sundhedsvæsen er veludviklet,
- at mindske den sociale ulighed i sundhed,
- at sikre sammenhæng mellem økonomi og kvalitet i patientforløbene.
På regionalt niveau kræver udmøntning heraf en konstruktiv dialog i Sund-hedskoordinationsudvalget om de politiske visioner, rammer og mål for arbejdsdelingen mellem region og kommuner.
Som eksempel kan nævnes opgaveoverdragelse. Udviklingen i sygehusvæsenet og ændringer i det regionale serviceniveau medfører, at opgaver flyttes fra sygehusene ud til kommunerne og almen praksis. Hvad vil det f.eks. betyde for både de kommunale opgaver og de praktiserede læger, når de fælles akutmodtagelser bliver etableret med et fremskudt speciallægekorps og en forventet gennemsnitlig indlæggelsestid på 6,4 time og max 24 timer? I kommunerne har vi en klar interesse i at få aftalt rammer for, hvorledes vi bliver inddraget i planlægningen så tidligt som muligt. Det er nødvendigt for at tydeliggøre de økonomiske og faglige konsekvenser for den kommunale opgavevaretagelse, og at give kommunerne en mulighed for at forberede og iværksætte de nye indsatser.
Men det betyder også, at sundhedspolitikken må højere op på dagsordenen i de enkelte kommunalbestyrelser og fagudvalg. Det gælder både den enkelte kommunes ønsker til de sundhedspolitiske prioriteringer, men også ønskerne til de fælleskommunale politiske prioriteringer. Den enkelte kommunes egne prioriteringer og mål er nemlig en vigtig del af forudsætningerne for et godt resultat af de kommende forhandlinger om sundhedsaftalerne mellem kommunerne og regionerne.