Indhold

kl.dk > Kommunalpolitik > Det regionale skal ind i byrådssalen

Oprettet den 09.04.10

Det regionale skal ind i byrådssalen

KKR og de regionale opgaver er i dag en afgørende del af enhver kommunalbestyrelses politiske arbejde. Den nye valgperiode er en god anledning til at få sat KKR på dagsordenen (Regionalpolitisk Klumme i Danske Kommuner 11/2010).

Af:

Formand for KKR Hovedstaden, borgmester Kjeld Hansen

Formand for KKR Sjælland, borgmester Henrik Holmer

Formand for KKR Syddanmark, borgmester Egon Fræhr

Formand for KKR Midtjylland, kommunalbestyrelsesmedlem Anders G. Christensen

Formand for KKR Nordjylland, borgmester H.C. Maarup.

Det regionale samarbejde i KKR har betydning for en lang række af de beslutninger, den enkelte kommunalbestyrelse skal træffe. Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelserne har et tæt samspil med KKR. Og at samarbejdet på KKR’s seks kerneområder er solidt forankret i den enkelte kommunes fagudvalg. Som kommunalpolitiker er der altså god fornuft i, at man har et godt kendskab til KKR.

Det er vores klare fælles ambition, at KKR-arbejdet i denne valgperiode bliver synligt i den enkelte kommunalbestyrelse. Det vil vi som formandskaber bl.a. gøre ved:

  • at styrke samspillet mellem KKR, de kommunale repræsentanter i de regionale fora og kommunalbestyrelserne,
  • at tilrettelægge de politiske processer således at kommunalbestyrelser og fagudvalg får mulighed for at blive inddraget i det tværkommunale samarbejde.

Men det er ikke nok, at vi som formænd sætter os i spidsen for en synliggørelse af KKR. Vi har brug for, at vores kolleger rundt om i kommunalbestyrelserne også er med. Og overliggeren bør ligge højt!

Skab jer et overblik over KKR-arbejdet. Det er både spændende og relevant for de opgaver, I hver dag løser i jeres egen kommune. Og forsøg at få den regionale samarbejdsvinkel ind i kommunalbestyrelsens og fagudvalgenes arbejde.

 Vi vil opfordre til:

  • at alle kommunalbestyrelser i løbet af det første år i den nye periode er introduceret til KKR og de seks kerneområder, som KKR især beskæftiger sig med,
  • at alle relevante udvalg nærmere drøfter, hvordan det tværkommunale aspekt bedst kan inddrages i de politiske drøftelser i udvalgene,
  • at alle kommunale direktioner er opmærksomme på materialet på KKR’s hjemmeside og understøtter vidensdelingen mellem KKR, fagudvalg og kommunalbestyrelser.

Målet er, at kommunalbestyrelser og fagudvalg bidrager med input til drøftelserne i KKR. Og at KKR’s overvejelser om de fælleskommunale perspektiver inddrages i fagudvalgenes beslutningsgrundlag.

Det kan fagudvalgene bl.a. gøre ved:

  • at skabe klarhed over de udfordringer, som udvalget står over for, og hvad det betyder for det regionale samarbejde. Og omvendt hvilken betydning samarbejdet i KKR har for fagudvalgets arbejde og beslutninger,
  • at skabe sig et overblik over processerne i KKR. Hvordan ser årets gang ud? Hvilke sager vil i løbet af året eller valgperioden komme til behandling i KKR? Og hvilke drøftelser på tværs af kommunerne anser udvalget for vigtige at tage i KKR.

Det er også en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvordan man bedst kan indrette det interne samarbejde mellem fagudvalgene i kommunen, når det handler om de tværkommunale spørgsmål. Nogle af elementerne i den regionale udviklingsplan kan fx gå på tværs af teknik- og miljøudvalg, kultur- og økonomiudvalg.

Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes