Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.02.10 11:10

8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge

8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge

Det specialiserede socialområde er styrbart. KL stiller skarpt på otte grundlæggende forudsætninger for at få udgiftsvæksten under kontrol.

Nogle kommuner oplever en massiv vækst i udgifter - mens det for andre er lykkedes at få styr på udgiftsvæksten. På baggrund af en række analyser har KL formuleret otte gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge: 

  1. Børn og unge-området er så styrbart, som kommunalbestyrelsen gør det til.
  2. Organisationen skal tilpasses til kommunalbestyrelsens målsætninger.
  3. Bevillinger på børn og ungeområdet er bindende og ikke vejledende – præcis som på alle andre områder.
  4. Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd, når der visiteres til tilbud.
  5. Dyre beslutninger bør træffes i samråd – enten i et visitationsteam eller et visitationsudvalg.
  6. Beslutninger om valg af anbringelsestyper bør med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse.
  7. Budgettet bør være et aktivt styringsredskab – sæt priser og mængder på alt.
  8. Løbende afrapportering om aktivitetsudvikling og økonomi er et ”must”.

De gyldne regler kan også anvendes på andre områder med enkeltvisitation - ikke mindst voksenhandicapområdet.

Hent notatet med de 8 opmærksomhedspunkter  i højre side.

I højre side kan du også skyde genvej til 12 principper for økonomisk styring af specialiserede sociale tilbud på voksenområdet og en tip-12 kupon, der kan give et praj om, hvorvidt din kommunes styringspraksis på det specialiserede socialområde trænger til en tilstandsrapport. 

Det specialiserede socialområde: Et af otte særlige indsatserområder for 2010

KL sætter i 2010 fokus på otte områder, hvor det er særligt vigtigt, at kommunalbestyrelserne sætter mål og dokumenterer resultater. De otte områder er:

  • Kommunernes økonomi og finansiering
  • Det specialiserede socialområde
  • Beskæftigelsesområdet
  • Grøn vækst
  • Digitalisering
  • Sundhedsområdet
  • Arbejdskraft og ledelse
  • Folkeskolens mål og resultater

www.kl.dk/kommunalpolitik kan du løbende bliver opdateret og hente ny inspiration til det videre arbejde i kommunalbestyrelsen

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes