Indhold

Redskaber til implementeringsstøtte

I arbejdet med Kliniske Retningslinjer er det vigtigt at sikre en vellykket implementering, så retningslinjerne bliver bredt funderet i den lokale praksis.

Implementering af kliniske retningslinjer

Kommunerne har hyppigt implementeringsopgaver – såvel på internt som eksternt initiativ. Hvis en kommune eller en lokal enhed har gode erfaringer med en bestemt tilgang til at ændre en praksis lokalt, kan det være en god ide at bruge disse erfaringer i relation til implementeringen af kliniske retningslinjer – gerne suppleret med brug af specifikke metoder og værktøjer, der kan systematisere implementeringsprocessen.

Inspiration fra teorier

Der er desværre ikke én teori, som kan anvise vejen til den succesfulde implementering – men der kan hentes inspiration fra teorier om forandringsledelse, organisationspsykologi, projektledelse, innovationsforskning mv. – teorier, der alle beskæftiger sig med implementering. Tilsvarende er der heller ikke ét redskab eller én model, der bedst understøtter lokalt implementeringsarbejde.  

NKR Implementeringshåndbog

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en elektronisk håndbog i implementering af nationale kliniske retningslinjer, der har til formål at udbrede viden om implementering hos ledelse og medarbejdere i kommuner og regioner. I Projekt kliniske retningslinjer I´s understøttelse af pilot-implementeringen fik pilot-kommunerne efter aftale med Sundhedsstyrelsen mulighed for at tage en tidlig udgave af håndbogen i anvendelse.

Sundhedsstyrelsens elektroniske håndbog, ”NKR Implementeringshåndbog”, præsenterer et stort udvalg af både teorier og værktøjer til implementering. Formålet med håndbogen er at præsentere et større udvalg af anvendelsesorienterede, trin-for-trin opskrifter på, hvordan ledere og projektledere kan planlægge og gennemføre implementering af kliniske retningslinjer. Målgruppen for håndbogen er de personer, der lokalt har ansvar for implementeringen. Håndbogen er bygget op i to hovedsektioner:

  • En sektion med gode råd til gennemførelse af implementeringsaktiviteterne fra start til slut. Denne del trækker på generel implementeringsteori og forskning i implementering af forbedringer i sundhedssektoren. Læs mere her: Forskning i implementering

  • En sektion med udvalgte erfaringsbaserede hjælpeværktøjer, som kan understøtte gennemførelsen af specifikke delopgaver. Denne del indeholder detaljerede skemaer og vejledninger.

Klik her for at komme til NKR Implementeringshåndbog.

Andre eksempler:  

Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor. Krøll, Vibeke (red.), Munksgaard Danmark, 2011
En lille håndbog, der primært er henvendt til sundhedsprofessionelle med mellemlange videregående uddannelser. I håndbogen gives en kort og klar introduktion til hvad kliniske retningslinjer er og betydningen af at bruge kliniske retningslinjer i den daglige praksis. Hele processen fra udvikling til implementering gennemgås og råd til brug i hhv. udviklingsarbejdet og implementeringen gennemgås.   

Annonce




Annonce

Annonce