Indhold

Projekt kliniske retningslinjer

KL og Sundhedskartellet har siden 2011 samarbejdet om udbredelsen af Kliniske Retningslinjer på det kommunale sundhedsområde igennem projekterne - Kliniske Retningslinjer I (2011-2014) og Kliniske Retningslinjer II (2015-2017).

Kliniske Retningslinjer I

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011 bevilligede KL og Sundhedskartellet i alt 5,5 mio. kr. til projekt - Kliniske Retningslinjer I. Projektet havde konkret til formål at øge kommunernes kendskab til og brug af kliniske retningslinjer som beslutningsstøtte i opgaveløsningen igennem hhv. udvikling af et antal tværfaglige kliniske retningslinjer og efterfølgende pilot-implementering af disse.

KL og Sundhedskartellet samarbejdede deraf med ti kommuner om at udvikle og implementere fire tværfaglige kliniske retningslinjer målrettet indsatser målrettet indsatser på eller problemstillinger i den kommunale sundheds- og omsorgsindsats for ældre borgere.

Ni af de ti kommuner, som deltog med medarbejderressourcer i udviklingsarbejdet, valgte efterfølgende også at implementere én eller flere af de fire kliniske retningslinjer.

De fire retningslinjer kan findes øverst i højre hjørne, hvor der kan læses mere om disse.

Kliniske Retningslinjer II

Ved overenskomstforhandlingerne i 2013, blev det vedtaget at projekt - Kliniske Retningslinjer, skulle videreføres i perioden primo 2015 – ultimo 2017, hvor FOA endvidere skulle indgå som tredje projektpart. Projekt - Kliniske Retningslinjer II, skulle konkret:

  • Udbrede forståelse for rationalet bag og kendskabet til gevinsterne ved evidensbaseret opgaveløsning.
  • Understøtte implementering og brugen af kliniske retningslinjer i kommunerne, herunder de fire kliniske retningslinjer.

I den forbindelse udviklede KL, FOA og Sundhedskartellet tre skræddersyede kursustilbud til arbejdspladser, der har besluttet eller som overvejer, at tage kliniske retningslinjer i brug.

Annonce




Annonce

Annonce