Indhold

Temadag om relationel koordinering for ledere af sundhedscentre

Formålet med dagen var at undersøge relationel koordinering som teori og arbejdsmetode. Center for Forebyggelse i praksis faciliterede to temadage hhv. den 13. og 30. marts 2016 om emnet. På dagen blev deltagerne klogere på relationel koordinering samt hvad arbejdsmetoden kan og ikke egner sig til ud fra den amerikanske professor Jody Hoffer Gittells teori om medarbejdernes koordinering i komplekse tværgående arbejdsprocesser.

Professor Jody Hoffer Gittell, ph.d., The Heller School for Social Policy and Management, Brandeis University undersøger, hvordan medarbejdere og ledere bidrager til kvalitet og effektivitet gennem koordinering med hinanden. Hun har udviklet en teori om relationel koordinering, som siger, at indsatser med stor afhængighed til andre indsatser mest effektivt koordineres gennem fælles mål, fælles viden og gensidig respekt støttet af hyppig, rettidig, præcis og problemløsende kommunikation.

De to temadage er led i en række af temadage for ledere af sundhedscentre og andre med det formål at gøre status, undersøge behov og drøfte igangværende udvikling af sundhedscentrenes indsatser.

Relationel koordinering er en teori og en arbejdsmetode, der har fokus på at styrke det tværfaglige og tvær-organisatoriske samarbejde omkring kerneopgaverne. Relationel koordinering handler mere konkret om:

  • Er der en god og effektiv tværfaglig og tværorganisatorisk kommunikation?
  • Er der evner og vilje til at løse de problemer, der opstår?
  • Er der en høj grad af fælles mål og fælles viden?
  • Er der er høj grad af gensidig respekt?

Deltagerne blev præsenteret for et analyse-dialogredskab – diamanten/edderkoppespindet med henblik på at afdække relationer internt og mellem faggrupper.Relationel koordinering

Fire spørgsmål var gennemgående i løbet af dagen:

  • Hvordan relationel koordinering kan være med til at skabe et samlet forløb for de borgere, som flere forvaltningsområder er i kontakt med?
  • Lederroller og medarbejderroller i udvikling af samarbejde på tværs af kommunen
  • Hvad gør vi når vi ikke er ’velkomne’ på den arena, hvor sundhedsfremme var tiltænkt?
  • Ledelse af relationel koordinering som kulturudvikling – hvordan ændres holdninger så vi kan opbygge et fælles mindset, fælles forforståelse og skabe en helhedstænkning?

Spørgsmålene blev forsøgt belyst gennem drøftelser i plenum.

Teorien og arbejdsmetoden er måske særlig relevant for arbejdsprocesser, der er præget af en gensidig afhængighed mellem frontpersonalet i samarbejdet om fx et borgerforløb. Ofte er der behov for at tale sammen for at koordinere klogt i en specifik sammenhæng, fx om en skoleklasse om bedre trivsel, hvor fx lærere, pædagoger, SSP eller AKT skal samarbejde eller et rehabiliteringsforløb for en borger, hvor fysioterapeuter, sygeplejersker, sosu assistenter og hjælpere og andre skal koordinere indsatsen.

Annonce




Annonce

Annonce