Indhold

Sundhedskoordinatorens roller

Koordinatorens roller og kompetencer kan gøre en forskel

I mange kommuner er det sundhedskoordinatoren, der har ansvaret for at drive arbejdet med at implementere kommunens sundhedspolitik. En krævende opgave der går tværs af forvaltningsstrukturer og blandt andet handler om at skabe gode relationer, formulere fælles mål og opbygge en samarbejdende kultur.

Center for Forebyggelse i praksis har holdt kursus for koordinatorer om deres rolle i implementeringsprocessen og blandt andet arbejdet med rollerne som forhandler, igangsætter, facilitator, træner og rådgiver i arbejdet med sundhed på tværs og med rollen som ’oversætter’ i forhold til at omsætte og konkretisere indsatser. Slides og materialer fra implementeringskurset er tilgængelige her. Illustration af sundhedskoordinatorens mange roller for koordinatoren, som vi arbejdede med på kurset fremgår her. Endelig tog kurset også afsæt i IMPLEMENTs artikel om facilitering.

Kompetencer og roller

Baseret på vores erfaringer er der især fire kompetencer, som koordinatoren bør besidde og arbejde på at styrke. Det drejer sig om Tværkontekstuel forståelse, Mod og kreativitet, Tålmodighed og Styrke og gennemslagskraft. Læs mere om disse kompetencer her.

Publikationen Agenda Sundhed på Tværs fra Sundhedsstyrelsen beskriver tre roller, sundhedsområdet kan påtage sig afhængig af de enkelte forvaltningsområders ressourcer og interesser i arbejdet med sundhed på tværs. Igangsættende og implementerende (tage ansvar for); faciliterende (tage ansvar for, at andre tager ansvar); faglig ressource (rådgiver - andre tager ansvar).

At lede opad, indad, udad og på tværs

Mange sundhedskoordinatorer, som har gennemført en projektlederuddannelse, har stiftet bekendtskab med og trænet det at lede opad, indad, udad og på tværs. Det er nødvendigt at kunne forhandle indhold, medarbejderressourcer og tid med relevante chef og holde chefniveauet orienteret undervejs i implementeringsprocessen. Hvis der er barrierer fx med samarbejdet i en afdeling, er det vigtigt at undersøge, hvad der er på spil og drøfte det med chefniveauet, som så kan give sparring og hjælpe med at løfte vanskelige spørgsmål op i systemet.

Det er samtidig vigtigt, at man med ansvar for implementering forstår at lede indad i forhold til implementeringsteamet, på tværs i organisationen og udad i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne i implementeringsprocesser kræver bidrag og samarbejde fra forskellige ledere og medarbejdere på forskellige niveauer i organisationen. Se en oversigt over de forskellige roller og ansvar for sundhed på tværs her. 

Kommunikation

Sundhedskoordinatoren skal arbejde med relationerne til nøglepersoner, som har indsigt i forvaltningsområdets kerneopgaver og kan ’åbne døre’ i organisationen. Sundhedskoordinatorens kommunikative evner er helt afgørende her. Det gælder om at kunne fortælle de gode historier om indsatsen og samarbejdet. Men det er lige så nødvendigt i den daglige kommunikation, at man viser respekt for og kan lytte og forstå samarbejdspartnere.

I arbejdet med sundhed på tværs kan sundhedskoordinator støde på modstand undervejs. Læs mere om medarbejdermotivation i artiklen Hvad sigter du efter, når du vil fremme motivation. Det kan fx være svært at samle folk til at deltage i et kick off møde for den tværgående sundhedspolitik, svært at få opbakning fra en bestemt leder eller der kan være modstand i en personalegruppe. Det dobbelte bogholderi er redskab til at forstå, hvordan andre opfatter en given ny indsats eller forandring af praksis og til at håndtere forskellige former for modstand.

Annonce




Annonce

Annonce