Indhold

Planlægning af indsatser

Redskaber til at planlægge hvad der skal gøres, hvornår og af hvem

Implementering af nye sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser omfatter en lang række processer. Til at styre processerne er der hjælp at hente i værktøjer til program- og projektledelse. Mange kommuner har deres egne værktøjer, og mange koordinatorer har efteruddannelse i projekt- eller procesledelse. Sundhedsstyrelsen har også udviklet en række værktøjer, som der er link til til højre.

Overordnet implementeringsplan

En overordnet implementeringsplan kan bruges til at planlægge den samlede opgave med implementering af den tværgående sundhedspolitik og forebyggelsespakkernes anbefalinger. Implementeringsplanen indeholder faser og beslutningspunkter (milepæle) og giver overblik over, hvad man skal gøre, hvornår og hvem der har ansvaret for de enkelte aktiviteter. Planen er et styringsredskab for dem, som er ansvarlige for styring og implementering af den samlede sundhedspolitik og letter arbejdet med at delegere og følge op på de tiltag, som bliver sat i gang.

Plan for den enkelte indsats

Planen til at planlægge implementeringen af den enkelte indsats har mange navne fx handleplan, projektplan, indsatsplan. Planen indeholder indsatsens konkrete aktiviteter, faser og milepæle. En god projektplan er opbygget så den kan bruges til opfølgning og styring. Læs mere i Sundhedsstyrelsens guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser. Er projektet stort kan det være en fordel at nedbryde den i mindre indsatsområder og aktiviteter og have en projektorganisering med styregruppe og arbejdsgrupper. Ved mange af de anbefalede indsatser er der behov for at konkretisere, hvordan den skal udmøntes i praksis. Læs mere under prioritering og konkretisering. 

Inspiration i planlægningen

Sundhedsstyrelsens pjece 'Inspiration til implementering af kommunale sundhedsindsatser' gennemgår syv forhold, der fremmer vellykket implementering af sundhedsindsatser.

Esbjerg Kommune har udviklet deres egen implementeringshåndbog for nye tiltag på børne- og kulturområdet. Mange af modellerne og beskrivelserne for implementeringsprocessen vil også kunne bruges i implementering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Annonce




Annonce

Annonce