Indhold

Implementeringsværktøjer

Center for Forebyggelse i praksis har samlet en række tilgange og redskaber, der kan bidrage til kommunernes opbygning af implementeringskapacitet og understøtte processen med at implementere sundhed på tværs af forvaltninger.

Værtøjerne udspringer af den store indsats, kommuner i hele landet har gjort for at implementere forebyggelsespakkernes vidensbaserede anbefalinger. Vi har i Center for Forebyggelse i praksis understøttet kommunernes implementering, og værktøjskassen er resultatet af erfaringer med, hvilke tilgange og redskaber der har været hjælpsomme for kommunernes arbejde. Suppleret med inspiration fra eksterne undervisere og litteratur om implementering, kapacitetsopbygning og forandringsledelse.

Værktøjskassen er primært målrettet kommunale ledere og sundhedskoordinatorer med ansvar for implementering af sundhedsfremme og forebyggelse.

Implementeringskapacitet

Implementeringskapacitet handler om, hvilke muligheder og betingelser kommunen har for at sikre vellykket implementering. Implementeringskapacitet er defineret på baggrund af blandt andet ressourcer, opbakning fra politikere og ledelse, et velfungerende tværgående samarbejde og medarbejdere med de rette kompetencer og engagement.

Det er vores erfaring, at ledere og medarbejdere, der lokalt skal planlægge og gennemføre implementeringsprocesser, har bedre chancer for at lykkes med implementeringen, hvis de forstår at vurdere og anvende deres kapacitet bedst muligt. Anvendelse af implementeringskapacitet handler om at bruge de muligheder, man har, og samtidig arbejde for at styrke kapaciteten der, hvor betingelserne ikke er optimale.  

Under implementeringskapaciteten er

Implementeringsprocessen

Implementering handler om at realisere og gennemføre en plan eller en strategi i praksis. Processen med at implementere er de handlinger, der gennemføres for at ændre en eksisterende praksis – fra beslutningen er taget til daglig praksis er vedvarende ændret.

Implementeringsprocesser er ikke en lineær affære. Alligevel kan det være en hjælp at inddele processerne i faser, så man bevarer et vist overblik. Vi har samlet en række værktøjer under overskrifter som eksempelvis ’Planlægning af indsatser’ og ’Samarbejde med eksterne’.

Under implementeringsprocessen er

Vi håber, I vil have gavn af værktøjskassen i jeres videre arbejde med at skabe sundhed på tværs.

Implementeringscirkel

Vurdering af implementeringskapacitet

Anvende og styrke kapaciteten

Prioritering og konkretisering

Politisk og ledelsesmæssigt mandat

Annonce




Annonce

Annonce