Indhold

Om Center for Velfærdsteknologi

Baggrunden for KL's Center for Velfærdsteknologi er en rivende udvikling på social- og sundhedsområdet. Øget levealder, nye faglige metoder og teknologiske muligheder betyder, at kommunerne landet over afprøver og indarbejder bedre og smartere måder at levere velfærd på. Det handler om at imødekomme langt de fleste menneskers ønske om selv at klare hverdagen i videst muligt omfang, sygdom, alderdom eller sociale udfordringer til trods.

På forskellig vis har velfærdsteknologi vist sig at være et middel til at øge livskvaliten for mennesker med behov for støtte eller omsorg samt aflaste og give større fleksibilitet i hverdagen for borgere, pårørende og kommunens medarbejdere. Det betyder samtidigt, at faglighederne i kommunerne udvikles, og at der skabes et ressourcemæssigt råderum, der lokalt kan prioriteres til andre former for velfærd.

Fra velfærdsteknologi til hverdagsteknologi

Næsten alle kommuner har de seneste år arbejdet med udvikling, afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger – og teknologierne er i dag en mere og mere naturlig del af mange danskeres hverdag, hvor de bidrager til give tryghed, selvbestemmelse og til at højne livskvaliteten.

Center for Velfærdsteknologi har eksisteret siden 2013, og centeret har frem til 2016 arbejdet for at etablere og styrke et fælleskommunalt samarbejde om udbredelse af velafprøvede teknologiske løsninger specifikt i forhold til toiletbesøg, spisning, forflytning og anvendelsen af hjælpemidler i et rehabiliteringsperspektiv.

En fortsat fælles indsats skal understøtte udviklingen på social- og sundhedsområdet

Frem mod 2021 vil kommunerne og KL fortsætte de fælleskommunale takter på velfærdsteknologiområdet. Borgerne efterspørger i stigende grad nemme og fleksible tilbud i det nære og kommunerne arbejder målrettet for, at borgernes adgang til støtte og omsorg bliver så let som mulig - samtidigt med, at de ønskede gevinster for borgere, medarbejdere og kommuner opnås.

Du kan læse mere om det fælleskommunale program for velfærdsteknologi 2017-2020 i nedenstående programbeskrivelse.

Programmet er en del af den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi - Lokal og digital, et sammenhængende Danmark 2016-2020.

Annonce




Annonce

Annonce