Indhold

Udsyn i udskolingen

Udsyn i udskolingen et samarbejde mellem KL og DLF, som er godkendt af foreningerne bag Fremfærd. Projektet beskæftiger sig med overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og de udfordringer eleverne i 7.-9. klasse står overfor, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Kort om projektet

Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale udfordringer i uddannelsessystemet. Det fremgik senest af Produktivitetskommissionens arbejde (2014) og danner afsæt for Folketingets nyligt aftalte reform af erhvervsuddannelserne. Samstemmende peger fx AE-rådet og Dansk Industri på, at danske virksomheder i løbet af få år vil komme til at mangle fagligt uddannet arbejdskraft. 

Projektet tager udgangspunkt i, at eleverne i 7.-9. klasse har store udfordringer når de skal vælge en ungdomsuddannelse. Dette kan skyldes at uddannelsessystemet – og især erhvervsuddannelsessystemet – er svært at overskue; men også at der knytter sig mere prestige til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det manglende overblik giver mange elever problemer med at foretage et meningsfuldt erhvervs- og uddannelsesvalg. Frafald og omvalg i erhvervsuddannelserne og tilvalg af de gymnasiale ungdomsuddannelser er logiske strategier, der følger som en konsekvens af dette.

På den baggrund sætter projektet fokus på, hvordan eleverne i 7.-9. klasse kan få mere viden og erfaring med ungdomsuddannelserne og erhvervs- og arbejdsmarkedet som udgangspunkt for at vælge ungdomsuddannelse. Antagelsen er, at et mere konkret møde med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet og de forskellige muligheder, samt en bedre refleksion over dette møde, kan være et af de mulige bidrag til at nedbringe frafald og omvalg i erhvervsuddannelserne og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor en gymnasial ungdomsuddannelse.

Inspireret af Bill Laws læringsteori

Projektet er inspireret af Bill Laws teori om valg som et læringsanliggende, som opererer med fire læringstrin: 

  1. Det første handler om at opdage, sanse, høre, opleve, mærke, dvs. få indtryk, information og kontakter til at komme videre
  2. Andet trin handler om at ordne indtrykkene, så man bliver klar over forskelle og ligheder
  3. Næste trin handler om at fokusere på, hvad og hvem man skal være opmærksom på, og hvad der er vigtigt for en selv og andre
  4. Sidste trin handler om at forstå og vide, hvordan noget fungerer og om at kunne forklare og foregribe handlinger.

Set gennem de fire læringstrin skal et vellykket uddannelsesvalg i 7.-9. klasse bygges på elevernes meget konkrete møde med ungdomsuddannelserne og erhvervs- og arbejdsmarkedet. Mødet skal give eleverne mulighed for at sanse og opleve uddannelsen, ordne og fokusere og forstå dette møde.

Du kan læse mere om projektet i projektbeskrivelsen her.

Lokale forsøgsprojekter

Projektet har til formål at bidrage til, at der udvikles metoder og rammer, som kan give eleverne i 7.-9. klasse mulighed for at sanse og opleve ungdomsuddannelserne, ordne og fokusere og forstå dette møde. Hensigten er at give dem mulighed for at reflektere over mødet på et erfaringsgrundlag og foretage et mere kvalificeret uddannelsesvalg ved udgangen af 9. klasse.

I den forlængelse er der afsat en pulje til tilskud til lokale forsøgsprojekter. Landets folkeskoler indbydes til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til forsøgsprojekter i 7.-9. klasse i udskolingen. Der er mulighed for at få et økonomisk tilskud på mellem 50.000 og 150.000 kr. til et forsøg, som skal afvikles i skoleåret 2015/16 frem til 9. klassernes uddannelsesvalg den 1. marts.

Forsøgsprojekterne skal indeholde aktiviteter, som understøtter 7.-9. klasseelevernes møde med ungdomsuddannelserne samt erhvervs- og arbejdsmarkedet - og især elevernes praktiske erfaring og konkrete møde med ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i Bill Laws teoriapparatet, som præsenteret ovenfor.

Projekterne skal udfoldes med den enkelte folkeskole som omdrejningspunkt i samarbejde med UU-centret og ledere og lærere på en eller flere af de lokale erhvervsskoler og gymnasier, samt inddrage det lokale erhvervs- og arbejdsmarked. Forsøgsprojektet skal altså defineres i et samarbejde mellem parterne med kommunen som projektleder.

Annonce




Annonce

Annonce