Indhold

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 (Børn og Unge)

Kommunerne og KL har udarbejdet og lanceret en fælleskommunal digitaliseringsstrategi og- handlingsplan for 2016 – 2020 under overskriften ”Lokal og digital – et sammenhængende Danmark”. På denne side sættes der fokus på børne- og ungeområdet

Baggrund

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi bygger på en vision om, at det fælleskommunale arbejde med digitalisering skal underbygge og styrke en decentralt funderet offentlig sektor, der på én gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgerne og virksomhederne. Strategien indeholder desuden 61 indsatsområder, som sætter retning for kommunernes fælles digitaliseringsarbejde frem mod 2020.

Formål

I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, vil kommunerne på dagtilbuds- og skoleområdet frem mod 2020:

  • Arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt ved at udbrede anvendelsen af digitale redskaber i dagtilbud
  • Sørge for, at elever, lærere, pædagoger og forældre oplever, at der er nem og sammenhængende kommunikation og adgang til digital understøttet læring ved at gennemføre BPI for folkeskolen
  • Skabe større sammenhæng for borgerne på tværs af 0-18 års området ved at udvide BPI til dagtilbudsområdet og andre relevante områder på børne- og ungeområdet
  • Sikre, at teknisk bøvl ikke bliver en barriere for folkeskolens digitale dagligdag ved løbende at tilpasse skolernes it-infrastruktur (fx trådløse netværk og internetforbindelse) til voksende behov
  • Arbejde for, at elevernes læring bliver størst mulig, og at lærerne og pædagogernes forberedelse og opfølgning bliver lettere ved at udvikle og dele viden og erfaringer (best practice) om digitale læringsforløb
  • Gøre det bliver muligt at bruge digitale læremidler mere fleksibelt til attraktive priser ved at udvikle nye forretnings- og indkøbsmodeller for anskaffelse af digitale læremidler i dialog med markedet
  • Sikre at digitale løsninger og kompetencer genbruges på tværs ved at have fokus på samarbejde mellem folkebibliotekerne og folkeskolerne

Læs mere om initiativer forankret i Kontor for Børn og Folkeskole

Kontor for Børn og Folkeskole har i den forbindelse ansvaret for 4 initiativer. Du kan læse mere om initiativerne herunder.

 

Annonce




Annonce

Annonce