-
Søllerød Kommune besluttede i 2003 at indføre interne kontrakter for at fremme effektivisering og reducere udgifterne samt for at skabe en større bevidsthed om sammenhængen mellem de økonomiske rammer, udnyttelsesgraden og kvaliteten på to områder, der i forvejen var organiseret som selvstændige driftsenheder i organisationen. De interne kontrakter, der blev udviklet i dette projekt, skulle fungere som en general skabelon for de øvrige kontrakter, der efterfølgende påregnes indført i kommunen.
Læs mere »
-
Det er udfordrende at indføre kontraktstyring. Der skal afstemmes mange forventninger, og der stilles konkrete krav til såvel drift som udvikling. Men det er ligeledes en stor udfordring at sikre en fortsat udvikling og fintuning af kontraktstyringsmodellen, så den løbende tilpasses de aktuelle krav og behov.
Læs mere »
-
På det brede social- og sundhedsområde er der netop nu en stigende tendens til, at der kobles mere direkte og konkret mellem den praktiske myndighedsudøvelse og egentlig økonomistyring i myndighedsfunktionen
Læs mere »
-
En ny, kommunal struktur, konstante krav til effektivisering, nye opgaver og en lang række andre forhold nødvendiggør, at kommunerne har stærke økonomifunktioner med kompetencer til at indfri de store forventninger, der stilles til dem fra politikere, direktioner, forvaltninger, institutioner og mange flere. Der stilles derfor skarpt på, hvilke kompetencer kommunernes økonomiafdelinger skal have for at løfte disse opgaver
Læs mere »
-
Kommunerne i Danmark forvalter tilsammen en ejendomsportefølje med en ejendomsværdi på mere end 200 mia. kr. Det svarer til; med den store regnestok, at hver enkelte nye kommune i gennemsnit har ejendomsværdier for ca. 2. mia. kr. I den private ejendomsforvaltningsbranche har man i mange år haft et strategisk fokus på hvorledes store ejendomsværdier bør forvaltes, således de lever op til brugerens forventninger. Denne form for ejendomsforvaltning kalder man for Facilities Management.
Læs mere »
-
Næsten alle landets kommuner – både de sammenlagte og de ikke-sammenlagte – har arbejdet intensivt med effektiviseringsprocesser de seneste år. Flere har allerede realiseret effektiviseringsgevinster, mens andre har sat mål, der nu skal føres ud i livet. Men arbejdet med effektiviseringer kan ikke isoleres til sammenlægninger - eller tilfælde hvor budgettets ender ikke kan nå sammen. Med (nær) nulvækst i den offentlige økonomi er effektiviseringer den eneste måde at skabe råderum til nye tiltag i den kommunale økonomi. Derfor skal der arbejdes kontinuerligt og langsigtet med effektiviseringer
Læs mere »
-
For de fleste politikere og medarbejdere i kommunerne er basisbudgettet ”blot” en teknisk øvelse. Det skyldes ofte en misforståelse af, hvad basisbudgettet indeholder, og hvilken rolle, basisbudgettet spiller i den samlede budgetproces. I de fleste kommuner fastlægges 95 procent af budgettet i basisbudgettet, så håndteringen af det har stor betydning for det politiske råderum og budgetbalancen.
Læs mere »
-
Hvordan opnås ét serviceniveau indenfor hjælpemidler, når budgetterne i sammenlægningskommunerne samtidig er i ubalance? Hvordan løser KL’s konsulenter og tre kommuner opgaven sammen? Og hvordan anbefaler KL’s konsulenter, at hjælpemiddelområdet kan organiseres?
Læs mere »
-
Lederen skal kunne operere i spændet mellem de økonomiske rammer og forventningerne til udviklingen i udgiftspresset.
Læs mere »
-
Målstyring er historisk set en videreudvikling af rammestyringen og den decentralisering, der fulgte kommunalreformen op igennem 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Rammestyringen er i den sammenhæng blevet suppleret med politiske mål og med en dialog mellem interessenterne om opfyldelse af målene.
Læs mere »