Indhold

10.01.14 13:10

”Når man sætter fokus på et område, så sker der noget”

”Når man sætter fokus på et område, så sker der noget”

Der var i skoledebat på KØF enighed om, at det er afgørende at opstille klare effektmål, som skolerne skal skal forsøge at indfri, og som den enkelte skoleleder skal måles på. Foto: Lars Horn

Gennemførelsen af folkeskolereformen kræver tæt politisk målstyring og resultatopfølgning. Det var der enighed om, da to kommunalpolitikere og to forvaltningschefer på KØF fredag morgen diskuterede, hvordan kommunerne kan bringe reformen sikkert i hus.

”Det er vigtigere end nogensinde før, at vi som politikere i byrådet tager ansvaret for udviklingen i folkeskolen. Vi kan ikke bare parkere det i skoleudvalget,” sagde Søren Pape Poulsen (K), borgmester i Viborg Kommune.

Han understregede, at erfaringen i politik viser, ”at når man sætter fokus på noget, så sker der også noget, uanset hvilket område”.

Afgørende at opstille mål

Han og byrådsmedlem Trine Græse (S) fra Gladsaxe Kommune var enige om, at det er afgørende at opstille klare og helt konkrete effektmål, som skolerne skal skal forsøge at indfri, og som den enkelte skoleleder skal måles på.

”Vi skal sætte nogle klare mål, fordi de så bliver styrende for, hvad man gør ud på skolerne. Men så er det til gengæld vigtigt, at vi ikke opfinder 117 andre ting, folkeskolen også skal arbejde med, sådan som der nogle gange har været en tendens til,” sagde Søren Pape Poulsen.

Men hvor man i Viborg har en klar forventning om, at målene skal nås, formulerer man sig lidt anderledes i Gladsaxe:

Se også

”Vi siger ikke, at man skal nå målene. For vi sætter bevidst nogle meget ambitiøse mål, hvor man skal stå lidt på tæer for at nå dem. Hvis vi kun sætter mål, som vi ved, man kan nå, så har vi ikke været ambitiøse nok,” sagde byrådsmedlem Trine Græse.

"Mere af det samme ikke nok"

Efterfølgende diskuterede kommunaldirektør Tomas Therkildsen og børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, begge Næstved, hvad den politiske målstyring betyder for forvaltningens måde at arbejde med skolereformen på.

”Betyder det noget for den måde, vi arbejder i forvaltningen på, at vi stiller nye krav til skolelederne? Ja, det gør det nok. Indtil nu har vi lavet for mange mål, som vi ikke har fulgt ordentligt op på, og som også har handlet om alt muligt andet end kerneindholdet, nemlig børnenes læring,” sagde Tomas Therkildsen.

Han så for sig, at man på skoleområdet begynder at måle på nogle meget præcise resultater og effekter, omtrent som man kender det fra beskæftigelses- og sundhedsområdet. Og at man fra forvaltningen løbende følger med og stiller meget konkrete krav til skolelederne.

Per B. Christensen blev spurgt om, hvordan det skal lykkes at opfylde målsætningen med reformen om, at alle børn skal lære mere – både dem, der i dag klarer sig dårligt, og de meget dygtige elever.

”Det er vigtigt at inspirere og udfordre skolelederne, og det er vigtigt, at vi laver nogle partnerskaber mellem skoler og professionshøjskoler. Når der især er mange drenge, der gør et større indtryk på folkeskolen, end folkeskolen gør på dem – og når 80 pct. af dem, der får specialundervisning, er drenge, så tyder det på, at vi har nogle udfordringer for denne gruppe. Og der er mere af det samme ikke nok”.

”Vi er nødt til at kigge på, hvad de gør på erhvervsuddannelserne, og hvad de gør i andre lande for at nå denne gruppe. For vi klarer os ikke specielt godt i Danmark, når det gælder om at bryde den negative sociale arv.”

”Med hensyn til talentudvikling mener jeg, vi bør kigge på, hvad de gør inden for idrættens verden, og det får vi en mulighed for ved, at idrætslivet med reformen nu bliver inviteret indenfor i folkeskolen,” sagde Per B. Christensen.

Se også