Indhold

11.04.18 14:30

Kommunaldirektør Helene Bækmark om Faaborg-Midtfyns vej til økonomisk råderum

Kommunaldirektør Helene Bækmark om Faaborg-Midtfyns vej til økonomisk råderum

Navn: Helene Bækmark

Stilling: Kommunaldirektør

Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune

Kontaktoplysninger: hbaek@fmk.dk

 

Hvad er det mest succesfulde projekt, I har sat i søen i forhold til at omstille og udvikle?

Kommunalbestyrelsen formulerede for 4 år siden en meget ambitiøs udviklingsstrategi for kommunen. Denne lagde en meget høj overligger og insisterede på, at vi selv står ved rorpinden. At vi som kommune selv vil skabe vores fremtid. Kommunalbestyrelsen påtog sig dertil en række skrappe prioriteringer, hvilket har gjort det muligt at realisere strategien.

Hvilke faglige og økonomiske gevinster har det medført?

Vejen er lagt til, at vi som kommune (dvs. vi som et fællesskab bestående af en kommune, virksomheder, borgere og foreninger) kan have en aktiv indflydelse på vores eget lokale samfund. Faaborg-Midtfyn Kommune er modtager i udligningskabalen, og hvis vi vil gøre det eksterne bidrag lidt mindre og selv blive lidt mere robuste, så kræver det flere beskæftigede, tilflyttere, attraktivitet, og konsekvent, prioriteret udviklingsarbejde samt investeringer. 

Hvad har været den største succes?

Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2018 for første gang udvalgt en række “signaturprojekter”, der skal være lokomotiver i vores transformation. Der er lagt store budgetsummer i, at få signaturprojekterne fra kaj. Dét har været meget betydningsfuldt i forhold til samling af interne ressourcer og opmærksomhed samt i forhold til, at kunne gøre os interessante for eksterne samarbejds- partnere og investorer. 

Hvad har været den største udfordring?

At det kan være vanskeligt at argumentere for, hvorfor ét relevant velfærdsområde er vigtigere end et andet relevant velfærdsområde. Det kan være vanskeligt at ville have store forandringer samtidig med, at man oprigtigt er glad for det, der er. For mange mennesker bliver det hurtigt noget flyvsk DJØF-snak. Derudover vil den fart, hvormed man vil bevæge sig, ofte være vanskelig set i et perspektiv om samtidig at etablere ejerskab og følgeskab. 

Hvad har overrasket dig mest?

Hvor meget tryghed og det vante betyder - og hvor ofte man ser, at den første reaktion på tale om at arbejde med forandring aktiverer bekymring og forsvar, snarere end muligheder og perspektiv.

Hvad er de vigtigste greb, I har taget for at få processen til at lykkedes?

Der er mange. Både styrings- og ledelsesmæssigt. Både på politisk og administrativt plan. Det vigtigste har været det målrettede arbejde i budgetforhandlingerne og det efterfølgende budgetforlig. At erkende at et budgetforlig er et overmåde vigtigt strategisk dokument, der både kræver nøje forudgående politisk, administrativt og koncentreret arbejde i tilblivelsen af den endelige budgetforligstekst og de deri gjorte prioriteringer. 

Hvad er dine bedste råd til andre kommuner, som har lyst til at give sig i kast med lignende projekter?

Hold blikket fast rettet mod “why”. Gentag, forklar og skab mening om, hvorfor forandringen er nødvendig. Ét af de mest overraskende ting i ledelse - synes jeg - er, hvor lang tid det faktisk tager et “hvorfor” at rodfæste sig og dermed gøre det muligt for alle (mange) at have et navigationspunkt at holde fast i.

Hvor ser du de største potentialer med hensyn til omstilling og udvikling fremadrettet?

Jeg mener ikke, at vi står på højden af evolutionen. Der er stadig muligheder derude i fremtiden. Som mennesker konstruerer vi vores virkelighed og derfor er enhver forandring en lejlighed til at genbesøge og forbedre. At holde dét livs- og professionsperspektiv levende, mener jeg, er afgørende for et menneske, for en arbejdsplads og for et samfund. Og dét er det største potentiale. At tro på at vi er i opbygning og ikke i stagnation eller afvikling.

De største konkrete potentialer, tror jeg, er at understøtte mestring og dermed at mennesker har evne til at kunne samspille relevant med andre mennesker, at kunne lære, at kunne tro på sig selv og på fremtiden. Derfra kommer alt vækst, dygtiggørelse, relationer, vilje til at tage ansvar og chancer, stærke lokale samfund samt velstand. 

Og her er vi på kommunal leverancebane - og vi kan blive bedre næsten over hele paletten.