Indhold

15.11.16 16:30

KLK hjalp Syddjurs Kommune med at finde økonomisk råderum på 150 mio. kr.

KLK hjalp Syddjurs Kommune med at finde økonomisk råderum på 150 mio. kr.

Foto: Colourbox

Syddjurs Kommune indledte et samarbejde med KLK, fordi kommunen stod over for massive besparelser. KLK’s analyser medvirker bl.a. til, at kommunen har fået et økonomisk råderum på 150 mio. samt nye redskaber til at løse budgetopgaven.

Som mange andre kommuner kæmper Syddjurs Kommune med økonomien. I forbindelse med bud­getlægningen i 2014 stod det imidlertid klart for kom­munen, at den ikke kunne komme i mål ved fortsat at lave budgetreduktioner ved generelle procentregul­eringer.

”Vores værktøjer rakte ikke længere, og vi kunne ikke skære mere ind til benet. Vi skar faktisk i benet. Der var udsigt til et kæmpe besparelsesbehov, hvor vi skulle reducere driftsudgifterne med 150 mio. kr. frem mod 2018”, forklarer kommunaldirektør i Syddjurs Kommune Jesper Hosbond Jensen.

Man skal turde gøre forskel

Syddjurs Kommune besluttede sig derfor for at forfølge en investeringstanke, hvor man skal turde in­vestere der, hvor potentialet er størst, og gøre forskel på sektorområderne. Derfor indledte kommunen bl.a. et samarbejde med KLK om nogle sektoranalyser i forhold til økonomiske potentialer, hvor man lavede benchmarkanalyser, gennemførte interviews og work­shops samt gennemgik tal fra Syddjurs Kommune.

”KLK er kendetegnet ved et godt kendskab til den kommunale organisering, samtidig med at de er specialister på fagområderne. Og så spillede det selvfølgelig også ind, at KLK har stor erfaring med at lave effektiviseringsanalyser”, siger Jesper Hos­bond Jensen og forklarer, at Syddjurs bl.a. skelede til KLK’s arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Afdelingscheferne fik ansvaret

Selv om KLK blev hyret ind til at finde nogle økono­miske potentialer, var ansvaret for opgaven placeret hos afdelingscheferne. Det betød, at de selv kunne vurdere ud fra KLK’s rapporter, hvad der skulle ind­stilles til økonomiudvalget.

Se også

”Der er ingen tvivl om, at det betød meget for forankringen. Det var ikke de endelige svar, som KLK kom med, men forskellige elementer og muligheder, som bidrog til opgaven, og somafdelingscheferne blev udfordret af”, siger Jesper Hosbond Jensen.

Syddjurs Kommune har nu indarbejdet afdel­ingschefernes forslag i materialet til budgetlægnin­gen. KLK’s forslag indgår i vid udstrækning heri og har medvirket til gode og nødvendige politiske drøf­telser. Syddjurs Kommune har valgt at fortsætte med analyser blot i mindre skala sektorielt som tværsekto­rielt.

Tag kontakt til chefkonsulent Peter Bogh på peb@kl.dk, tlf. 21 34 44 45, eller chefkonsulent Morten Højberg Vestergaard på mohv@kl.dk, tlf. 23 63 85 67, for yderligere informa­tion og aftale om samarbejde.