Indhold

10.03.15 10:35

Hver tredje borger på landet har problemer med mobilsignalet

Hver tredje borger på landet har problemer med mobilsignalet
Hver tredje borger i landområderne har mindst en gang om ugen problemer med at få signal på mobiltelefonen. Samtidig føler mange sig ikke trygge ved at kunne gennemføre vigtige opkald. Det viser ny Momentum-undersøgelse. KL og Landdistrikternes Fællesråd kræver politisk handling nu.

Telefonsamtaler, der bliver afbrudt undervejs, og signaler, der er så dårlige, at det er svært at høre, hvad der bliver sagt i den anden ende. Det er nogle af de problemer, som hver tredje borger i landdistrikterne oplever mindst en gang om ugen, når de prøver at tale i deres mobiltelefon. Det viser en måling, som YouGov har gennemført for Momentum blandt 2.527 danskere over 18 år, som har en mobiltelefon.

29 procent af borgerne i landområder siger også, at de i løbet af den seneste måned har oplevet ikke at kunne gennemføre en vigtig telefonsamtale på grund af for svag eller manglende mobildækning på deres bopæl. Og 33 procent frygter, at dårligt signal betyder, at de kan foretage et vigtigt opkald til for eksempel vagtlægen.

Det er afgørende, at der bliver rettet op på det problem, for ordentlige mobil- og bredbåndsforbindelser er ligeså vitale som elektricitet. Det mener Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen (S).

"I det forrige århundrede lykkedes det at få elektricitet ud alle steder, og jeg mener, at mobil og bredbånd er lige så vigtigt for vores udvikling, som elektricitet var i det 20. århundrede. Med det tempo, som udviklingen sker i nu, kan det kun gå for langsomt med at få løst problemet, og jeg mener, at det er en national opgave," siger Knud Erik Hansen.

Han får opbakning fra Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, der peger på mobilforbindelserne som en vigtig faktor, når folk skal beslutte sig for, hvor de vil bo.

"Det er bare ikke godt nok. Selskaberne siger én ting om deres dækning, men folks oplevelse er desværre en helt anden. Det kan godt være, at der de fleste steder er ét selskab, som har en udmærket dækning, men man kan jo ikke forlange af folk, at de skal have tre-fire forskellige abonnementer for at kunne tale i telefon. Og det er et stort livsindgreb i disse tider, at man ikke kan være sikker på en ordentlig forbindelse. Det kan medvirke til, at folk flytter væk," siger Steffen Damsgaard.

Ny aftale er ikke god nok

Et bredt flertal på Christiansborg har for nylig indgået en vækstaftale, der skal styrke mobil- og bredbåndsdækningen. Den har som hovedmål, at alle danskere i 2020 skal have en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s og en uploadhastighed på mindst 30 Mbit/s. Indsatsen omfatter blandt andet frigivelsen af et nyt sendebånd til mobilt bredbånd, en opfordring til teleselskaberne om at benytte hinandens net og nye muligheder for kommunerne.

KL’s formand Martin Damm kvitterer for, at flere af tiltagene i den nye aftale er noget, som KL har efterspurgt. Men han mener ligesom Knud Erik Hansen, at løsningerne skal implementeres hurtigere. Martin Damm mener først og fremmest, at staten skal sætte skrappere krav, når det handler om at lade teleselskaberne bruge hinandens net i områder, hvor de ikke selv har fuld dækning. Han opfordrer til, at der hurtigst muligt indføres såkaldt fri roaming, hvor borgerne i områder med dækningsproblemer får ret til at bruge det net, der har bedst dækning.

"I den nye aftale forpligtes teleselskaberne ikke til at indgå samarbejder. De opfordres kun til at indgå aftaler på frivillig basis. Men det er ikke ambitiøst nok. Nogle af de huller, der ses i dækningen i landdistrikterne, vil kunne lukkes med fri roaming. Derfor ønsker KL, at Folketinget hurtigst muligt sikrer fri roaming i områder med problematisk dækning," siger Martin Damm.

Du kan læse hele Momentums artikel, hvor socialdemokraternes teleordfører Karin Gaardsted opfordrer kommunerne til selv at sætte krav til teleselskaberne her

Annonce

Annonce

Annonce