Moralen er generelt meget høj i de danske kommuner. Det giver et godt udgangspunkt for den nødvendige diskussion om, hvordan man fortsat sikrer god etik i den offentlige forvaltning.
Af Peter Lindrup (pel@kl.dk), KL's Konsulentvirksomhed.
Etik i offentlig forvaltning har været et stærkt omdiskuteret emne i Danmark og i mange andre lande. Det kan være svært for specielt politikere og topledere at manøvrere etisk ”korrekt” til alle tider i de forskellige spændingsfelter, som de skal bevæge sig i. Der er hverken et bestemt kodeks eller en speciel lovgivning om etiske spørgsmål i kommunerne. Derimod finder man i stedet mere uformelle normer eller spilleregler, der kun gælder i den enkelte kommune. Det kan diskuteres, om det er de normer og regler, der skal påvirkes, eller om der skal udformes et mere formelt regelsæt, hvor f.eks. kommunaldirektørers og politikeres ansvar og pligter opregnes. Sådanne regler findes i blandt andet i den styrelseslov, som gælder i Letland.
OTTE EKSEMPLER
Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan forsøge at opnå god etik i den offentlige forvaltning. Her er blot nogle eksempler:
Man kan diskutere, om borgmesteren skal have mulighed for at ansætte en personlig rådgiver for politiske beslutninger for at undgå, at kommunaldirektøren kommer i ”klemme”. I stedet for rådgivning til borgmesteren vil kommunaldirektøren så kun skulle koncentrere sig om strategiske og ledelsesmæssige emner og om at overholde loven.
Man kan forestille sig, at gøre kommunerne endnu mere åbne og gennemsigtige ved f.eks. at åbne udvalgsmøderne og gøre alt skriftligt, ikke-personfølsomt materiale tilgængeligt for borgerne, som tilfældet allerede er i en række kommuner.
Man kan diskutere, om kommunale topchefer ved ansættelsen skal underskrive et dokument, der opregner etiske regler, svarende til dem, der blev vedtaget på et internationalt møde for foreninger af kommunaldirektører den 20. april 2002 i Siena.
Man kunne forestille sig, at der blev oprettet særlige centrale institutioner, der har til formål at yde neutral rådgivning.
Man kan forestille sig, at der oprettes særlige kurser i etiske spørgsmål på alle niveauer i den kommunale forvaltning.
Man kan forestille sig uafhængige ad hoc undersøgelsesgrupper, evt. ombudsmandsinstitutionen, der uanmeldt aflægger besøg hos offentlige myndigheder for at få indblik i ”moralen”.
Man kan naturligvis også vælge at definere reglerne enten ved lov eller ved interne regelsæt.
Endelig kan man gå så vidt som at tilbyde anonymitet og juridisk beskyttelse og assistance til personer, der anmelder uregelmæssige forhold.
EFTER TAMILSAGEN
Det kan selvfølgelig være et spørgsmål, hvor mange af forslagene, der passer til danske kommuner. Hensigten med dem er blot at demonstrere de mange muligheder, der er i en diskussion af etiske spørgsmål. Måske kan nogle af dem tjene til inspiration for måder at løse etiske konflikter på, eller i hvert fald medvirke til at starte en nødvendig debat.
På baggrund af Tamilsagen blev der udarbejdet nogle retningslinier for politikeres og chefers forventninger til hinanden. Retningslinierne skal understøtte samspillet mellem politikere og embedsmænd, så der skabes en gensidig forståelse og accept af hinandens roller. Retningslinierne findes i pjecen ”Debatoplæg om forholdet mellem politikere og embedsmænd i kommunerne”, marts 1993. I den Lettiske kommunaldirektørforening har man formuleret etiske regler, der er skrevet ind i en håndbog for kommunaldirektører. Det hedder heri, at foreningen forventer, at kommunaldirektøren følger visse etiske standarder, der fastsætter hans/hendes handlinger.
EN ANBEFALING
Vi anbefaler, at man indarbejder den etiske dimension i de ledelsesmæssige rammer for at sikre, at der er konsistens i de værdier og principper, der hersker i den kommunale forvaltning. Man må kombinere de etiske idealer med respekten for de eksisterende regler. I den forbindelse skal det nævnes, at der allerede i en del danske kommuner er gennemført værdibaseret ledelse som et redskab til implementering af værdier i kommunerne.
Med udgangspunkt i OECD´s principper for ledelse med etik i den offentlige sektor anbefaler vi:
At der skal være klare etiske standarder for offentlig forvaltning.
At etiske standarder skal reflekteres i de lovgivningsmæssige rammer.
At etisk rådgivning skal være tilgængelig for medarbejdere i det offentlige.
At medarbejdere i det offentlige skal kende deres rettigheder og pligter, når de bliver udsat for brud på eller får kendskab til forhold, der bryder de etiske aftaler.
At politisk opmærksom overfor etiske spørgsmål skal forstærke den etiske adfærd blandt offentligt ansatte.
At der skal være klare retningslinier for interaktion mellem den private og offentlige sektor.
ROLLEMODELLER
Ledere skal demonstrere og fremme etisk adfærd. For at få en ordentlig etik på en arbejdsplads er det nødvendigt, at der er rollemodeller på arbejdspladsen, der kan gå foran og ”vise vejen”. Det vil være naturligt, at disse roller varetages af politikerne, borgmesteren og lederne. Desuden skal ledelsespolitikker, procedurer og praksis fremme etisk adfærd, og de offentlige servicekonditioner og ledelse af mennesker skal fremme etisk adfærd. Der skal desuden være passende ansvarlighedsmekanismer til stede inden for den offentlige service og passende procedurer og sanktioner til at håndtere embedsmisbrug. Endelig bør der udarbejdes en strategi for etiske normer i kommunen.
Desuden anbefales det, at etik integreres i den daglige ledelse med vægt på forebyggelse og ikke på bekæmpelse. Den bedste løsning vil være, at der er en løbende diskussion om etik og moral blandt embedsmænd og politikere. Der skal fokus på, at offentlige stillinger bruges til at gavne almenvellet, hvilket kræver at den enkelte medarbejder skal ville det.
Det er vigtigt at tilføje, at der ikke skal være et hav af detaljerede regler om det ene og det andet, der blot vil medføre en risiko for at fokusere på reglerne og fjerne motivationen hos den enkelte medarbejder. I stedet bør der være nogle kendte/genkendelige normer for god etisk adfærd i en kommune. Det er derfor vigtigt, at både den enkelte medarbejder, lederne og politikerne har et personligt ansvar for en etisk forsvarlig adfærd.
For at undgå mistanker om noget andet, skal det fremhæves, at det er vores opfattelse, at der i landets kommuner er en meget høj moral, og at kommunale ledere og medarbejdere generelt har et ønske om at gøre deres arbejde godt og rigtigt og i overensstemmelse med både skrevne og uskrevne love og regler.
FAKTA OM ETIK I KOMMUNERNE
Etik handler om måden vi lever op til den tillid og det ansvar, der følger med arbejdet. Det indebærer begreber som: Sandhed, åbenhed, ærlighed, ubestikkelighed, pligtopfyldenhed, ansvarlighed, lighed for alle, upartiskhed, loyalitet, saglighed, anstændighed, respekt for overordnede beslutninger, lovlydighed, lydighedspligt, tolerance, tillid etc.
Etisk opførsel på det administrative niveau:
-
i kontakten med det lokale samfund
-
i relation til de administrative opgaver og
-
i samarbejde med det kommunale politiske niveau
-
i samarbejdet med kolleger (overordnede som underordnede og ligestillede)
Etisk opførsel på politisk niveau:
-
i kontakten med lokalsamfundet
-
i kontakten med pressen
-
i relation til administrationen
-
i at opnå enighed i bestyrelsen (handler man sig frem til enighed – noget for noget?)
-
i samarbejdet med øvrige aktører og virksomheder
Etisk opførsel for borgmestre:
-
som leder for den administrative niveau
-
i samarbejdet med de øvrige politikere i kommunen
-
i forholdet mellem kommunaldirektør og borgmester
-
i forholdet mellem borgmester og ansatte i kommunen
Artiklen er publiceret i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, nr. 10, 2004