Indhold

13.06.15 11:24

Dilemmaet mellem barnets tarv og forældres ret

Dilemmaet mellem barnets tarv og forældres ret

Panelet under debatten i KL’s Telt. Fra højre Kirsten Lund Larsen, Niels Christian Barkholt, Thomas Adelskov, Lisbeth Zornig og ordstyreren Gitte Hansen fra DR P1. Foto: KL

Fokus på barnets tarv er det altafgørende hensyn, også når det kommer til et så drastisk skridt som at tvangsadoptere, blev det slået fast i en livlig paneldebat på Folkemødet.

Hvornår er det barnets tarv at blive bortadopteret mod forældrenes vilje?

Det spørgsmål satte KL under debat ved Folkemødet på Bornholm lørdag morgen. Diskussionen viste, at spørgsmålet er både vanskeligt og følelsesladet og mange blandede sig i debatten i et fyldt telt ved Allinge Røgeri.

Ikke en mirakelkur

Formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov sagde, at en lovændring har gjort det lettere at bortadoptere børn, fordi man i dag skal sandsynliggøre, at forældrene ikke har ressourcer til at varetage barnets tarv. Før skulle man bevise det.

”Som loven har været før, var det meget vanskeligt at dokumentere. Nu bliver det lidt lettere,” sagde Thomas Adelskov og fortsatte:

”Det handler om at have fokus på, hvad der er bedst for barnet. En lovændring er ikke nogen mirakelkur. Det er tunge procedurer, vi har med at gøre. Der kan godt blive flere sager, men alligevel et fåtal i forhold til de cirka 10 sager om bortadoption, vi har nu,” sagde han.

Den nationale chef i Red Barnet, Kirsten Lund Larsen, sagde, at for hendes organisation handler det om, at børn ved at blive bortadopteret kan få en sikkerhed for, hvor de hører til:

”Vi tror, at det er skadeligt ikke at kunne regne med, hvor jeg hører til. Den nye lov fjerner ikke den oprindelige families samvær med børn, og det er meget vigtigt, at man ikke afskærer barnet fra kontakt med sine biologiske familier.”

Når egne behov ikke levner overskud

Hvilke børn er det, som kan have gavn af en bortadoption? Ifølge Thomas Adelskov kan det typisk være forældre, der har flere anbringelser af børn forude, og hvor betydelige sociale indsatser fra kommunen ikke har ændret på dette.

Kirsten Lund Larsen tilføjede: ”Det kan være forældre, der er psykisk syge og som er ramt af misbrug, og hvor forældrenes egne behov kommer i første række. Det er der, hvor barnets tarv kommer ind.”

Næstformanden i Dansk Socialrådgiverforening Niels Christian Barkholt efterlyste klarere procedurer for, hvordan socialrådgiverne skal arbejde med lovændringen i praksis:

”Det er afgørende, at det indgreb, som en bortadoption er, ledsages af gennemgribende gennemarbejdning af adoptionsreglerne. Der er et pænt stykke vej, før denne indsats er professionaliseret.”

Paneldebatten fik yderligere perspektiv, da en repræsentant fra Ungdommens Røde kors, Cindy Petersen, fortalte sin personlige historie. Hun var blevet fjernet fra hjemmet, fordi hendes forældre var psykisk syge og var fraværende hele hendes barndom.

Se også

”Plejefamilien var min familie. Men jeg savnede den vished, som det var at høre til den familie. At der blev slået en streg. I mit tilfælde ville en bortadoption have været en hjælp,” sagde hun.

Bekymret over 30 års erfaringer

Debatten understregede tydeligt de mange dilemmaer og hensyn, der skal afvejes mod hinanden.  Lisbeth Zornig, der er tidligere formand for Børnerådet, sagde i et indlæg, at hun er bekymret for administrationen af lovændringen vedrørende bortadoptioner.

”Hvor gode er vi til at udvælge familier til disse børn? Hvordan sikrer vi, at disse familier er de rigtige? 30 års erfaring med tvangsanbringelser er ikke opmuntrende. Undersøgelser har dokumenteret alt for mange fejl.  Når vi kan begynde at se færre fejl i anbringelser, vil jeg være tryg ved, at vi også kan tvangsadoptere,” konstaterede hun.