Kurset har fokus på arbejdet med at etablere dokumentationsredskaber og evalueringer. Som deltager får du adgang til den nyeste viden og indsigt i aktuelle problemstillinger med at udvikle og udføre dokumentation og evalueringer på ældreområdet
Dokumentationen af de kommunale indsatser er i fokus. Fra regeringen og folketingets side er der stort fokus på dokumentationen af kommunernes indsats og kvaliteten af de leverede aktiviteter. Lokalt handler det bl.a. om at tilvejebringe dokumentation og viden, der i et ledelses- og styringsmæssigt perspektiv kan sikre læring og fortsat udvikling af aktiviteterne. Parallelt hermed er kommunerne gået sammen om at udvikle et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem - ud fra et ønske om at kunne sammenholde sig med hinanden.
I forbindelse med kommunens arbejde med dokumentation og evaluering rejser der sig tre centrale spørgsmål:
Hvordan skal det konkrete arbejde med dokumentation og evaluering tilrettelægges?
Hvordan får man størst muligt udbytte af den dokumentation, der udarbejdes?
Hvilke strategiske overvejelser skal kommunerne gøre sig i arbejdet?
COK har udviklet et kursus, der skal hjælpe med at give svar på disse spørgsmål, ved at sætte fokus på evalueringsmetoder og redskaber, fagspecifikke hensyn og strategiske valg omkring evaluering og dokumentation, og konsekvenser heraf.
Målgruppe
Sektor- og fagchefer samt udviklingskonsulenter, der arbejder med dokumentation og evaluering på ældreområdet.
Hvornår
30.08. - 01.09.10
Sted
COK - Den Kommunale Højskole, Kystvej 26, 8500 Grenaa.
Pris
10.250 kr., der dækker undervisning, forplejning samt overnatning i enkeltværelse med bad og toilet.
Tilmeldingsfrist
02.08.10
Betalingsform
EAN nummer skal oplyses ved tilmelding
Yderligere information
Kurset er udviklet og afvikles som et samarbejde mellem COK og KL's Konsulentvirksomhed.
Der er inkluderet 1 vand til frokost, og 1 glas vin til middagen. Øvrige
drikkevarer er for egen regning. Regningen bliver først sendt, når tilmeldingsfristen er
udløbet.
Tilmeldingen er bindende efter fristens udløb. Optagelse på kurset sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Optagelse kan stadig ske efter fristens udløb, hvis der er plads. De tilmeldte får besked, om de er optaget straks efter tilmeldingen.
COK udbyder også kurset "Dokumentation og evaluering på det specialiserede område for børn, unge og voksne" den 20.09.-22.09.2010 på COK - Den Kommunale Højskole.