Indhold

03.07.14 16:16

Alvorlig sikkerhedsbrist i staten

Alvorlig sikkerhedsbrist i staten

På grund af en sikkerhedsbrist i staten har 900.000 CPR-numre været tilgængelig i cirka 50 minutter onsdag aften.

900.000 danskere har på grund af en sikkerhedsbrist i staten fået afsløret deres cpr-nummer, og de risikerer dermed at blive ofre for identitetstyveri og anden datakriminalitet.

Det er CPR-kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet, der onsdag eftermiddag ved en fejl lagde cpr-numrene frit frem. Det skriver børsen.dk.

Se også

Datalækagen blev opdaget af Finn Gilling, der driver firmaet Gilling ApS, som gennem 12 år har arbejdet med personfølsomme data som statens distributør af ejendomsoplysninger.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger, at der er tale om en fejl, som ikke må kunne ske:

"Det er naturligvis meget, meget beklageligt, og jeg ser med dyb alvor på denne sag. Jeg forstår til fulde den bekymring, en så alvorlig fejl kan rejse".

Se også

"Derfor har jeg også krævet at få en fuldstændig redegørelse, så jeg på den baggrund kan danne mig det fulde overblik over sagen. Det er klart, at jeg meget grundigt vil overveje, hvilke konsekvenser denne sag skal have," siger ministeren.

Fejl er sket hos CSC

I CPR-kontoret understreger kontorchef Carsten Grage, at fejlen er sket hos CSC, der siden 2000 har leveret en datafil hvert kvartal. Carsten Grage forventer en meget hurtig redegørelse fra CSC om forløbet. Han oplyser, at de 900.000 CPR-numre har været tilgængelig i cirka 50 minutter onsdag aften.

På Christiansborg reagerer en række politikere meget kraftigt på den statslige sikkerhedsbrist. Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, mener, det på tide at begrave det nuværende CPR-system.

”CPR-systemet, som vi kender det, bør afskaffes. Det betyder ikke, at vi ikke skal have CPR-numre og ikke skal registreres som borgere i landet, men det betyder, at det ikke skal kunne bruges som ID alene. Det kunne erstattes med et officielt ID-kort, kørekort eller pas,” siger Pernille Skipper til Berlingske Nyhedsbureau.

Se også

Hun vil nu kalde Margrethe Vestager i samråd om sagen.

 

 

Se også

 

Annonce

Annonce

Annonce