Indhold

17.11.16 15:30

Landsretsdom om ret til fravær i forbindelse med en speciallægeundersøgelse

Østre Landsret har i en dom afsagt den 31. oktober 2016 slået fast, at lægeundersøgelser så vidt muligt skal placeres udenfor arbejdstiden. I den konkrete sag, hvor medarbejderen ikke havde haft mulighed for at lægge undersøgelsen udenfor arbejdstiden, og hvor der var væsentlig ubehag forbundet med undersøgelsen både og efter, kom retten ud fra en konkret vurdering til, at medarbejderen havde ret til løn under fraværet. KL mener ikke dommen ændrer på gældende praksis.

A var, inden hun blev ansat som konsulent på Roskilde Sygehus (B), blevet indkaldt til en kikkertundersøgelse af sine tarme. Det var oprindeligt aftalt, at A skulle tiltræde stillingen 1. november, men efter B’s anmodning tiltrådte A stillingen 10 dage før, hvorved tidspunktet for hendes undersøgelse kom til at ligge efter hendes tiltræden. Efter A var tiltrådt, anmodede hun sin chef (C) om fri med løn på den dag, undersøgelsen skulle foregå. Dette afviste hendes chef.

A gjorde under sagen gældende, at specialundersøgelsen af hendes tarme samt den dertilhørende tid til udrensning forud for undersøgelsen og transport til og fra undersøgelsen var omfattet af sygdomsbegrebet i funktionærlovens § 5 stk. 1, og at hun derfor havde krav på løn under fraværet.

Landsretten gav A medhold i, at hun ikke havde haft mulighed for at planlægge, at undersøgelsen skulle finde sted uden for arbejdstiden, hvorfor hendes underretning om undersøgelsen måtte sidestilles med en sygemelding. Landsretten fandt endvidere, at det på baggrund af de konkrete oplysninger om forholdene før og efter undersøgelsen fandtes berettiget, at A havde forsømt tjenesten en hel dag, jf. funktionærlovens § 5 stk. 1.

KL finder ikke, at dommen ændrer på den generelle retsstilling, hvorefter lægebesøg og –undersøgelser i videst muligt omfang skal placeres uden for arbejdstiden, og hvis det ikke er muligt, så på et tidspunkt der er mindst muligt forstyrrende for arbejdet. Det fremgår direkte af landsrettens begrundelse. Dommen er konkret begrundet og kan derfor ikke tillægges nogen generel betydning for retspraksis. Dommen lægger bl.a. vægt på, at undersøgelsen allerede var planlagt, inden medarbejderen tiltrådte stillingen, hvorfor det ikke havde været muligt at placere undersøgelsen uden for arbejdstiden. Det er endvidere tillagt vægt, at der var særlige gener forbundet med undersøgelsen både før og efter, den blev gennemført, som kunne sidestilles med sygdom.

Annonce

Annonce

Annonce