Det har tidligere været antaget, at spørgsmålet måtte besvares bekræftende. I nyere tilsynspraksis indtages det modsatte synspunkt: Pågældende er inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og den særlige undtagelsesregel i forvaltningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. finder ikke anvendelse i denne situation, jf. kommenteret styrelseslov, 3. udgave, side 54-55. Spørgsmålet ses ikke afklaret i retspraksis (ved domstolene).