Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

28.08.01 13:01

Ændret den 31.05.09

Hvem er dataansvarlig, når kommunerne samarbejder indbyrdes eller med virksomheder og institutioner?

Stikord: persondata

Svar: Placeringen af ansvaret for databehandling afhænger blandt andet af om kommunalbestyrelsen afgiver sin kompetence til andre myndigheder for nogle nærmere definerede opgaver.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen afgiver sin kompetence, vil ansvaret for opgaven og dataansvaret for behandlingen af personoplysninger som udgangspunkt følge kompetancen.

Til eksempel kan nævnes oprettelse af fælleskommunale enheder, der er godkendt efter §60 i lov om kommunernes styrelse.

Hvis kommunen derimod indgår aftale med en anden kommune om fælleskommunal administration på ligningsområdet (dog bortset fra selskabsligning) og ejendomsvurdering, vil kommunalbestyrelsen beholde sin kompetence, jf. lov nr. 381 af 2. juni 1999.

Det skal endvidere afklares om samarbejdspartneren tilhører den offentlige eller den private sektor. Herom henvises til Indenrigsministeriets vejledning nr. 89 af 23. juni 2000 om folkeregistrering, bilag 2. (ses på CPR’s hjemmeside:

www.cpr.dk

)

Af folkeregistervejledningen fremgår det eksempelvis, at et fælleskommunalt selskab, der er godkendt efter §60 i den kommunale styrelseslov, betragtes som en offentlig myndighed. Endvidere fremgår det, at private daginstitutioner, der har indgået driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen, henregnes til den offentlige forvaltning. Emnet er uddybet i ”Kommunal vejledning om persondataloven” afsnit 9.1.

Hvis dataansvaret overgår til samarbejdspartneren skal dataudvekslingen mellem parterne følge datalovens regler om videregivelse, både for så vidt angår data, der afleveres fra myndigheden til samarbejdspartneren og omvendt. Videregivelsen kan gennemføres, hvis der er hjemmel hertil i persondataloven.

Hvis dataansvaret forbliver i kommunen kan dataudvekslingen mellem kommunen og samarbejdspartneren gennemføres som overladelseaf data. Overladelse af data skal have hjemmel i persondataloven, da overladelse er en form for behandling.

Hvis kommunen vælger at overladedata til en samarbejdspartneren kan samarbejdspartneren ikke foretage en samlet behandling af data fra flere kommuner, idet de modtagne data fortsat tilhører den afleverede kommune. Dette kan være upraktisk for samarbejdspartneren. F.eks. skal der logges ud og ind af sikkerhedssystemet, når personalet hos samarbejdspartneren skifter fra en kommunes data til en anden kommunes data.
Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes