Indhold

21.02.18 11:55

God adfærd i det offentlige - revideret vejledning

Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har udarbejdet vejledningen om "God adfærd i det offentlige", december 2017.

Formål med vejledningen

Vejledningen er tænkt som et middel til at undgå, at der opstår sager, hvor der kan rejses tvivl om offentligt ansattes adfærd. Vejledningen er en opdateret udgave af vejledningen fra 2007 af samme navn.

Opbygning af vejledningen

Vejledningen indeholder ikke en detaljeret gennemgang af reglerne på de forskellige områder, men er bygget op som en introduktion og et kort overblik over retstilstanden eller regelsættet inden for det enkelte emne.

For hovedparten af emnerne er der ikke foretaget indholdsmæssige ændringer, men både sproget og de eksempler, der anvendes for at tydeliggøre emnet, er revideret.

Af nyt kan vi særligt nævne:

Ytringsfrihed: Afsnittet er en forkortet udgave af Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Gaver: Afsnittet om gaver indtager det klare udgangspunkt, at offentligt ansatte ikke må modtage gaver. Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor en gave af ubetydelig økonomisk værdi vil være acceptabel at modtage. Disse tilfælde illustreres igennem en række eksempler.

Forsvarlig økonomisk forvaltning: Afsnittet omtaler det nærmere indhold i disponeringsreglerne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Afsnittet udgør en generel indføring i reglerne om økonomisk forvaltning og de særlige krav til offentligt ansatte, der kan gælde.

Vejledningen er nyttig for alle ledere og kan være inspiration til lokale debatter, fx i MED-udvalg og på arbejdspladser.

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce