eller de offentlige arbejdsgiveres muligheder for at tildele dem og herunder om der findes sådanne cirkulærer el. lign. for de enkelte offentlige arbejdsgivere (fx for staten, for kommuner etc.).? (Finansudvalget, Alm. del - § 7 - Spørgsmål 93)
Svar:
Frynsegoder eller personalegoder kan ikke betragtes som en ret for offentligt ansatte. Det er den enkelte offentlige arbejdsgiver, som må vurdere hvilke personalegoder, om nogen, der tilbydes de ansatte.
For så vidt angår staten som offentlig arbejdsgiver er spørgsmålet om personalegoder ikke konkret reguleret.
Ved tildeling af personalegoder skal man følge de almindelige hensyn ved disponering over bevillinger, hvor det i almindelighed gælder, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil bevillingen er givet, og at der ved disponering skal vises skyldige økonomiske hensyn (Budgetvejledningen 2.2.3). Rigsrevisionen kontrollerer statsinstitutionernes brug af bevillinger.
Anvendelse af personalegoder i den offentlige sektor forudsætter generelt, at godet kan begrundes tjenstligt eller er i arbejdsgivers interesse, og i øvrigt er der fx ikke overenskomstmæssig hjemmel til anvendelse af bruttolønsordninger i de offentlige overenskomster.
For så vidt angår kommunerne som offentlige arbejdsgivere er de underlagt kommunalfuldmagten. Efter kommunalfuldmagtsreglerne er en kommune som udgangspunkt alene berettiget til at stille de ydelser til rådighed for de ansatte, som kommunen er forpligtet til i henhold til de aftalte løn- og ansættelsesvilkår. Det er dog antaget, at kommunen som led i den almindelige personalepleje lovligt kan stille almindelige personalegoder til rådighed for kommunens ansatte.
I den samlede vurdering af, hvilke personalegoder en kommune kan stille til rådighed for sine ansatte, lægges der vægt på, om det på arbejdsmarkedet som helhed er almindeligt at stille den pågældende ydelse til rådighed. Endvidere må kommunens konkrete egeninteresse som arbejdsgiver i den pågældende ordning tillægges betydning. Det indgår desuden i vurderingen, hvilke udgifter for kommunen der er forbundet med at stille personalegodet til rådighed. Endelig kan det tillægges vægt, hvor tæt en sammenhæng personalegodet har med selve arbejdsudførelsen (eller arbejdsforholdet mere generelt).
Kommunalfuldmagtsreglerne finder ikke anvendelse for regionernes virksomhed. Regionerne vil som offentlige myndigheder ved disponeringen skulle udvise de nødvendige økonomiske hensyn og udvise økonomisk forsvarlighed, jf. bemærkninger til § 5 stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionerne har som kommunerne mulighed for – inden for de nævnte bevillingsmæssige grænser – at yde personalegoder til deres ansatte.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen