Indhold

08.05.17 14:23

(Special)konsulent til KL’s arbejdsgivervirksomhed

(Special)konsulent til KL’s arbejdsgivervirksomhed
Vil du være med til at forhandle overenskomster og rådgive kommunerne i Danmarks største offentlige arbejdsgiverorganisation?

Så er et job som (special)konsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center noget for dig.

Som konsulent i centret skal du rådgive kommunerne om overenskomstmæssige spørgsmål. Din rådgivning har både karakter af konkret sagsbehandling vedrørende spørgsmål, der rejses af enkelte kommuner og af mere generel fortolkning af aftaler, arbejdstidsregler og overenskomster.

Der vil løbende være forhandlingsopgaver om bl.a. lokale løn- og ansættelsesvilkår, og samtidig vil du spille en aktiv rolle ved overenskomstforhandlingerne i 2018.

Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i et fagligt stærkt og ambitiøst miljø. Opgaveporteføljen er bred, og du vil komme til at indgå i netværk i og ud af huset. Du vil have gode muligheder for at udvikle dine kompetencer i samarbejde med dygtige og imødekommende kollegaer.

Vi forventer, at du

  • har en uddannelse som cand.jur., cand.merc.jur., cand.scient.pol., eller anden samfundsvidenskabelig baggrund
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs,
  • skriver godt og præcist,
  • arbejder grundigt og har blik for detaljen,
  • er god til at skabe relationer.

Derudover er det et plus, hvis du

  • tidligere har arbejdet i en politisk styret organisation eller lignede,
  • har erfaring med at forhandle,
  • besidder stærke juridiske kompetencer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være, at

  • deltage i overenskomstforhandlinger,
  • rådgive om overenskomstmæssige fortolkningsspørgsmål,
  • løse tvister, mægle og indgå forlig,
  • udarbejde vejledninger og fortolkningsbidrag til aftaler og overenskomster,
  • deltage i projektarbejde, herunder også som projektleder.

Om KL og os

Som medarbejder i KL er du en del af en interesseorganisation med stor politisk gennemslagskraft og med indflydelse på samfundsudviklingen. I Arbejdsgiverpolitisk Center forhandler vi bl.a. overenskomster for alle ansatte i kommunerne og varetager i øvrigt bredt kommunernes arbejdsgiverpolitiske interesser. Stemningen i centret er uhøjtidelig og god – også når vi har travlt. Vi er 43 medarbejdere i centret.

Den ledige stilling er placeret i teamet for ældre og sundhed. Teamet har ansvar for overenskomster og aftaler for bl.a. social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og rengøringspersonale. Teamet løser desuden en række analyseopgaver, kommunikationsopgaver, projektledelsesopgaver, undervisningsopgaver mv.

Løn og ansættelsesvilkår efter KL’s husoverenskomst med DJØF.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 29. maj.

Samtaler gennemføres tirsdag den 13. og torsdag den 15. juni 2017.

Kandidater, som går videre til anden runde, skal gennemføre en test og deltage i endnu en samtale mandag den 19. og tirsdag den 20. juni 2017.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Mik Dalsgaard Andreassen 3370 3400 eller konsulent Maria Lærke Hansen 3370 3084.

KLIK HER FOR AT SØGE STILLINGEN.