Indhold

09.04.18 12:00

Praktikant til KL’s Konsulentvirksomhed (KLK)

Praktikant til KL’s Konsulentvirksomhed (KLK)
Er du analytisk stærk, glad for data og kunne du tænke dig at arbejde med kommunale og lokalpolitiske problemstillinger?

Interesserer du dig for ledelse og styring i den kommunale sektor? Søger du et kompetencegivende praktikophold, hvor du får mulighed for at indgå aktivt i en moderne konsulentvirksomhed? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hvem er vi?

KLK rådgiver og løser konsulentopgaver i kommunerne på fuldt forretningsmæssige vilkår. Konsulentvirksomhedens opgaver er primært koncentreret inden for styring og økonomi, ledelse og ledelsesudvikling, organisationsudvikling, politisk ledelse, innovation, sektoranalyser samt rekruttering. Som en integreret del af KL har vi en unik og opdateret viden om de mest aktuelle problemstillinger, kommunerne står over for.

Konsulentvirksomheden består på nuværende tidspunkt af ca. 20 konsulenter, 1 ErhvervsPhD, 3 studenter, 1 sekretær og 1 praktikant.

Stillingen:

Du vil som praktikant få indblik i alle dele af et projektforløb, og du vil blive tilknyttet flere projekter. Dine opgaver vil afspejle konsulenternes arbejde og vil blandt andet indebære:

  • Tilbudsskrivning
  • Organisations- og økonomianalyser
  • Kvantitativ og kvalitativ dataindsamling- og bearbejdning
  • Planlægning af og deltagelse i casebesøg, fokusgruppeinterviews og workshopaktiviteter i kommunerne

Praktikperioden er fra den 1. september 2018 til den 31. januar 2019 eller efter nærmere aftale.

Vi forventer, at du:

  • Interesserer dig for kommunal styring og økonomi
  • Har fortrolighed og intuition med at forstå, analysere og formidle tal, herunder kendskab til mulighederne indenfor funktioner, visualisering og automatisering i Excel. Kendskab til lettere programmering (VBA) er en fordel, men ikke et krav
  • Stærke, udvidede kompetencer og rutine i brugen af IT, herunder Office-pakken og evt. SurveyXact
  • Er struktureret, selvstændig og ambitiøs
  • Er fleksibel, initiativrig og engageret
  • Ønsker at arbejde i et åbent miljø, hvor du og dine kolleger ofte er ude af huset - med den omskiftelighed det medfører

Vi tilbyder:

Som praktikant i KLK bliver du en del af en dynamisk konsulentvirksomhed. Vi tilbyder fagligt dygtige kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø. Du vil indgå i KL's generelle introduktionsforløb for nye medarbejdere. Derudover vil du som praktikant få tilknyttet en fast mentor fra KLK, der vil hjælpe med at sikre, at dit faglige udbytte bliver så stort som muligt. Vi er bevidste om, at du som praktikant er her for at lære, og derfor vil du i begyndelsen af dit praktikophold sammen med din mentor udforme en aftale for dit praktikforløb og dets udbytte, som der følges op på løbende.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er mandag den 30. april 2018, og vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Du bedes sende ansøgning, CV, karakterudskrift mv. via formularen nederst.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Nanna Hansen NAH@kl.dk, 3370 3076, eller praktikant Mia Wellington på miwe@kl.dk, 33703509.

KLIK HER FOR AT SØGE STILLINGEN.

Yderligere materiale