Indhold

17.05.17 15:20

Fagligt stærk student til makroøkonomi i KL

Fagligt stærk student til makroøkonomi i KL
Interesserer du dig for makroøkonomi, og vil du være med til at varetage kommunernes interesser og sætte den politiske dagsorden gennem saglige analyser?

Så er du måske vores nye student i Analyse- og makroenheden i KL.

Hvem er vi?

Analyse- og makroenheden er en del af KL’s Økonomiske Sekretariat, som bl.a. har ansvaret for forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi. Analyse- og makroenheden bidrager med både store og små analyser til, at KL’s arbejde med at varetage kommunernes interesser bliver underbygget med troværdig dokumentation.

Hvad kan jobbet tilbyde?

Du vil som student i Analyse- og makroenheden blive en del af et fagligt stærkt og energisk miljø, der gennem saglige analyser og hårde fakta er med til sætte KL’s klare fingeraftryk på den politiske dagsorden. Du får mulighed for at anvende faglig viden fra dit studie og får mulighed for at udbygge dine kompetencer gennem praktisk erfaring.

Hvad går jobbet ud på?

I samarbejde med Analyse- og makroenhedens analytikere vil du bl.a. skulle deltage i følgende opgaver:

  • Udarbejde konjunkturnotater.
  • Assistere med udarbejdelse af makroøkonomiske analyser.
  • Databearbejdning og udarbejdelse af tabeller, figurer, danmarkskort m.v.

Ansøgeren:

  • Er økonomistuderende (f.eks. stud.polit., stud.oecon. eller stud.scient.oecon.) og har gode kundskaber indenfor makroøkonomi og interesse herfor.
  • Behersker grundlæggende statistik- og it-redskaber, i særdeleshed Excel.
  • Har mod på at lære nye programmer som Tableau og Qgis. Du kan også få mulighed for at lære Demetra, SAS m.v.
  • Har gerne gennemført to år eller mere af økonomistudiet.
  • Er analytisk stærk og har en god talforståelse.
  • Du er god til at skrive og kan formidle skarpt, præcist og læseværdigt.
  • Er pligtopfyldende, grundig og har gode samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesforhold

Du får løn efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15-20 timer om ugen, men dette kan forhandles i forbindelse med ansættelsen. Vi udviser naturligvis fleksibilitet, så arbejdet kan planlægges under hensyn til dine studier inkl. eksamenslæsning.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er mandag den 12. juni 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 24 og 25.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jonas Dan Petersen på tlf. 3370 3143/ mobil 3057 1826 eller kontorchef Søren Lindemann Aagesen på tlf. 3370 3805/ mobil 2116 4044.

Klik her for at sende ansøgning.

Yderligere materiale