Indhold

18.05.17 15:14

Chefkonsulent til KKR Sjælland

Chefkonsulent til KKR Sjælland
Vi søger en ny chefkonsulent til Kommunekontaktrådet (KKR) i Sjælland.

Det er et job for dig, som er på vej frem i karrieren og har nogen erfaring med politisk sekretariatsbetjening i en kommune eller evt. i en andet politisk ledet organisation. Det er et job med en unik mulighed for at komme helt tæt på det toppolitiske og ledelsesmæssige niveau i kommunerne.

Du skal have et godt kendskab til kommunernes virksomhed, da du kommer du til at arbejde tæt sammen med borgmestrene og topledelsen i kommunerne. Sammen med konsulenten skal du bl.a.:

  • Rådgive og bistå KKR’s formandskab
  • Sekretariatsbetjene det samlede kommunekontaktråd
  • Samarbejde med de 17 kommunaldirektører og den øvrige forvaltning i de 17 kommuner i Sjællandsregionen og med KL’s sekretariat
  • Kunne begå dig i en netværksstruktur på tværs af kommunegrænser – erfaringer fra den kommunale verden er derfor nødvendige
  • Udarbejde oplæg, talepapirer, pressemeddelelser og anden kommunikation.

KKR-sekretariatet er p.t. fysisk placeret på Rådhuset i Solrød, men arbejdsområdet er hele sjællandsregionen. Du vil også skulle være i KL-huset, da KKR-sekretariatet er en del af KL’s ledelsessekretariat.

Læs mere om stillingen i bilaget (stillingsbeskrivelsen) nederst på siden.

Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 8. juni 2017.

Første runde ansættelsessamtaler finder sted mandag den 19. juni 2017. Vi anvender personlighedsanalyse og logiktest i forbindelse med 2. samtalerunde, der forventes at finde sted tirsdag den 27. juni 2017.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte den hidtidige KKR-chefkonsulent og nuværende leder af KKR-sekretariaterne Henrik Haue på tlf.nr.: 2281 8888 eller mail: hfh@kl.dk.

KLIK HER FOR AT SØGE STILLINGEN.

Yderligere materiale