Indhold

11.11.16 11:41

Med håndfaste krav følger mulighederne

Med håndfaste krav følger mulighederne

Inger Støjberg udtrykte på jobCAMP 16 stor tillid til IGU-forløbene og opfordrede kommunerne til at hjælpe virksomhederne med alt det papirarbejde, som følger med. Foto: KL

Ministeren, professoren og restauratøren gav på jobCAMP 16 deres forskellige bud på, hvad de skal til for at få flere flygtninge i job, og fælles for dem var vigtigheden af sprogundervisning og uddannelse.

Beskæftigelse er nøglen til integration af de mange flygtninge, som kommunerne modtager i disse år. Langt flere flygtninge skal i job end det hidtil har været tilfældet, men hvad skal der til for at få flere flygtninge på arbejdsmarkedet?

Det var hovedtemaet på jobCAMP 16 fredag formiddag, hvor udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) kom med sine bud.

Hun understregede, at samfundet får flere flygtninge i job ved at stille håndfaste krav, hvilket skal følges op med forpligtelsen til at sørge for, at de så også får mulighederne på arbejdsmarkedet.

”Vi skal være så fair, at vi giver dem nogle reelle muligheder, så de kan komme ind, blandt andet ved oprettelse af praktikpladser.”

Inger Støjberg fremhævede den nye integrationsgrunduddannelse IGU, som hun har store forventninger til. I øjeblikket er der registreret 41 forløb, hvilket ifølge ministeren ikke er imponerende, men der er flere i gang og  det kommer til at tage sin tid, før forløbene får luft under vingerne.

Inger Støjberg erkendte, at der er nogle barrierer for IGU-forløbene, blandt andet for megen administration, bekymring hos virksomheder for at få fremmede ind samt sprogvanskeligheder. Hun opfordrede kommunerne til at bruge kræfter på det og hjælpe virksomhederne med alt det papirarbejde, som følger med.

”Det er en stor glæde at se kommuner, der vælger at gå forrest, ud fra en positiv vinkel, og mange virksomheder, som er parat til at stille op. Samt velforberedte flygtninge, der har interesse i at få et job. Det er ekstremt vigtigt, at vi er håndfaste på, at når man kommer til Danmark og skal bo her, så skal man tage Danmark til sig og forsørge sig selv.”

Få en faglig uddannelse

Professor Bent Greve, Roskilde Universitet, pegede på, at forudsætningen for at få flere flygtninge på arbejdsmarkedet er at overvinde en lang række barrierer, blandt andet sproget og kompetenceafklaring. At modvirke diskrimination og udvikle flygtninges sociale kompetencer.

Se også

”Vi bliver nødt til at sørge for, at alle kan få en kompetencegivende uddannelse. Hovedbudskabet er: Få en faglig uddannelse. Det er afgørende for at komme ind på arbejdsmarkedet,” sagde Bent Greve, der oplyste, at 120.000 indvandrere med ikke-vestlig baggrund har svage læsekundskaber.

”Vejen til arbejde på det danske arbejdsmarked er, at man får interaktion med private virksomheder. Det er i dialogen med virksomheden, at tingene sker, og hvor sandsynligheden for, at det virker, er størst,” sagde Bent Greve.

Han delte ministerens tro på IGU-forløbene. Dens grundtanke om skoleundervisning og praktik forenet med sproglige kompetencer er rigtigt set i forhold til at skabe bedre integration. Han sluttede med følgende salut til kommunerne:

”Den gode nyhed er, at når I bidrager til en vellykket integration, så sikrer I dermed også en arbejdskraftressource i fremtiden, så vi ikke behøver at forhøje pensionsalderen.”

Vigtigt med mentorer

Hvad skal til for at få flere flygtninge i arbejde? Bestyrer Grethe E. Johnsen, Restaurant Dronning Louise i Esbjerg,  har stor erfaring. Siden hun for 16 år siden ansatte en bosnier, har hun oplevet gode resultater med flygtninge og indvandrere. I dag har hendes restaurant 100 ansatte, der repræsenterer 18 forskellige nationaliteter.

Hun fastslog, at jobcentrets indsats for at sikre det gode match mellem virksomhed og flygtning er en afgørende forudsætning. Motivation er alfa og omega og endelig slog hun et slag for at sikre gode mentorer. Henvendt til jobcentrene sagde hun:

”I skal bruge kræfter på, at vi mindre virksomheder får mentorer, og at I bliver ved, ellers brænder vi ud.  Vi har brug for en fast kontakt til kommunen. Der skal være denne kontakt mellem virksomhed og kommune. Én, som man kan ringe til, én som er klar til alt rykke ud, når vi har brug for det,” sagde Grethe E. Johnsen og fortsatte

”Jeg kan ikke understrege nok, at det er vigtigt at opprioritere sprogundervisningen. Flygtninge og indvandrere skal ud på arbejdspladsen og lære sproget, for her bliver de nødt til at tale dansk.”

Se også

Annonce

Annonce

Annonce