Indhold

09.05.18 17:08

KL bekymret for finansiering af ghettoaftale

KL bekymret for finansiering af ghettoaftale

KL er bekymret for, om initiativerne i ghettoaftalerne er tilstrækkeligt finansierede. Foto: Colourbox.com

KL-formand Jacob Bundsgaard hilser de politiske aftaler om at bekæmpe parallelsamfund velkomne. Men det bliver meget dyrt for kommunerne at omdanne en lang række boligområder inden 2030, og i aftalen er der tilsyneladende ikke afsat midler til den opgave. Derudover er det uholdbart, at staten skal kunne lukke kommunale skoler.

"Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe ghettoer og parallelsamfund. Det er en udfordring, kommunerne har arbejdet med i mange år. Og derfor hilser KL det også velkomment, at der nu begynder at tegne sig et billede af, hvor de politiske aftaler om bekæmpelse af parallelsamfund lander."

Det er KL-formand Jacob Bundsgaards overordnede reaktion på, at flere politiske delaftaler om bekæmpelse af ghettoområder og parallelsamfund nu er faldet på plads. Generelt er KL tilfreds med, at kommunerne får nye redskaber ved blandt andet at kunne give boligorganisationerne påbud om at iværksætte indsatser mod parallelsamfund.

Men Jacob Bundsgaard mener, at 6 måneder er alt for kort tid til at udarbejde planer for så gennemgribende ændringer, som aftalen lægger op til. Og så er han stærkt bekymret for finansieringen af de initiativer, som aftalen lægger op til.

"Det er en kolossal opgave for kommunerne, når de skal udarbejde helhedsplaner og inden 2030 have omdannet disse boligområder. Og det vil kræve voldsomme investeringer, når der skal bygges nyt og genhuses i boliger, der er dyrere. Hvis der skal bygges nyt til for eksempel halvdelen af borgerne i boligerne, der skal omdannes, vil det koste over en milliard kroner. Det er så vidt, vi kan se, ikke noget, der er afsat midler til, og det er stærkt bekymrende," siger Jacob Bundsgaard.

Staten skal ikke blande sig unødigt

Han slår fast, at delaftalen på skoleområdet og regeringens udspil på dagtilbudsområdet – som der endnu ikke er indgået aftale om – lægger op til merudgifter, som der ikke umiddelbart er afsat midler til. Det kan eksempelvis blive voldsomt dyrt for kommunerne, hvis de skal til at bygge nye daginstitutioner og lukke skoler på grund af ghettoinitiativerne. At bygge bare én ny daginstitution kan koste i omegnen af 30 millioner kroner.

Jacob Bundsgaard finder det også afgørende, at staten ikke blander sig unødigt. Hvis man ønsker varige og holdbare løsninger, bør de basere sig på de positive indsatser, der allerede er iværksat i mange kommuner:

"Derfor giver det absolut heller ikke nogen mening at lægge op til, at staten skal overtage opgaver og beslutningskompetence, der i dag ligger lokalt. Det gælder for eksempel tanken om, at en minister skulle kunne overtage ansvaret for at afvikle et boligområde eller lukke skoler, sådan som det indgår i dagens aftaler," siger Jacob Bundsgaard, som mildest talt ikke oplever, at aftalen på uddannelsesområdet emmer af tillid til det kommunale selvstyre:

"Jeg finder det dybt problematisk, at staten med aftalen kan gå ind og lukke nogle af vores skoler ud fra nogle indikatorer, som vi endnu ikke kender. Vi forventer en tæt dialog med regeringen om det. I forhold til sprogprøver og aftalen om indgriben ved fravær ser begge tiltag meget administrativt tunge ud, og vi må se på, om den økonomi, der er afsat, overhovedet står mål med de opgaver, vi forventes at løse i kommuner og på skoler.”