Indhold

01.03.18 12:58

Ghettoudspil med for mange torne

Ghettoudspil med for mange torne

Regeringens udspil har for meget fokus på straf og for lidt på forebyggelse, lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. Foto: KL

KL er enig i regeringens intention om at bekæmpe ghettoer og parallelsamfund. Men det nye udspil har for meget fokus på straf og for lidt på forebyggelse. Og så er det et vildspor, hvis staten skal til at blande sig på institutionsniveau i kommunerne. Her er det kommunalpolitikerne, som bedst ved, hvilken indsats der er behov for.

"Det er en meget vigtig samfundsudfordring at få gjort op med ghettoer og parallelsamfund, hvor en kombination af socialt mismod, arbejdsløshed og høj kriminalitet skaber en negativ spiral. Derfor er det helt rigtigt, at regeringen nu kommer med sit bud på, hvordan vi bedst muligt kan løse den udfordring på alle niveauer. Det er også en udfordring, som vi i kommunerne tager særdeles alvorligt."

Sådan siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, som reaktion på, at regeringen i dag har offentliggjort sit udspil til, hvordan man skal gøre op med ghettoer og negative parallelsamfund i Danmark. Men mens KL grundlæggende er enig i diagnosen, og der er en række fornuftige forslag i udspillet, er der for mange områder, hvor regeringens medicin er den forkerte.

"Regeringen lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Og det vil vi gerne advare kraftigt imod. Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst. Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Derfor er KL blandt andet meget skeptisk over for, at regeringen vil lave generelle kvoter for andelen af tosprogede i dagtilbud. KL er også meget kritisk over for, at regeringen vil udpege tre særlige ghetto-repræsentanter med særlige kompetencer, som kan fremsætte konkrete forslag til kommunalbestyrelsen, som den skal behandle efter et følg-eller forklar-princip.

"Kommunalbestyrelsen er valgt af befolkningen og står på mål for den politik og de beslutninger, der tages. Og det er – og bør fortsat være – kun kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, hvad der er på dagsordenen til deres møder. De tre eksperter er i modsætning til kommunalbestyrelsens medlemmer uden vælgermandat, og vi anser det forslag for at være et brud med et helt grundlæggende princip i det danske demokrati med lokalt selvstyre," siger Thomas Kastrup-Larsen.

For meget fokus på straf

Thomas Kastrup-Larsen mener også, at regeringen i sit udspil har for meget fokus på straf og for lidt på forebyggelse.

"Det er eksempelvis helt skævt, når regeringen vil indføre straf til kommunalt ansatte, som ikke indberetter bekymringer. Vi oplever, at vores medarbejdere er meget opmærksomme på bekymrende signaler hos borgerne. Antallet af underretninger er steget markant med cirka 10 procent om året i de senere år og er nu på mere end 100.000 om året. At indføre straf skaber kun unødvendig mistillid og frygt hos både ansatte og i sidste ende også borgerne."

Husk de positive indsatser

I det hele taget mener Thomas Kastrup-Larsen, at udspillet mangler blik for, at der allerede sker mange positive indsatser i kommuner og boligområder.

"Udfordringen med ghettoer og parallelsamfund er meget alvorlig, men den er desværre ikke ny. Og når man læser udspillet, får man nærmest indtryk, at vi som samfund intet har gjort hidtil. Men der er en stribe positive eksempler på områder, som kommuner, boligforeninger, beboere og andre aktører med fælles hjælp har fået løftet i den rigtige retning. Der er ikke snuptagsløsninger på dette felt, og det er afgørende, at de nye tiltag ikke forpurrer eksisterende gode indsatser."

Regeringen lægger i udspillet også op til et øget resultattilskud til kommuner, som er gode til at få indvandrere og efterkommere i job og uddannelse. KL mener, at kommunerne allerede har stærke incitamenter, men vil naturligvis gerne drøfte med regeringen, om det kan styrkes yderligere. Men det skal vel at mærke ske på en måde, hvor bureaukrati og administration ikke tager overhånd, og hvor midlerne ikke øremærkes sådan, at det ødelægger kommunalpolitikernes mulighed for at prioritere de rigtige løsninger lokalt.

"Vi vil i det hele taget gerne meget drøfte indholdet og finansieringen af de forskellige elementer i udspillet med regeringen. Hvis kommunerne pålægges nye opgaver, forventer vi naturligvis, at vi bliver økonomisk kompenseret for dem. Vi vil også meget gerne spille konstruktivt med i forhold til, hvordan vi finder og finansierer nye boliger til de borgere, som i dag bor i de almene boliger, som regeringen vil rive ned."