Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

02.10.12 14:20

Ros til regeringens ambitioner på skoleområdet

Ros til regeringens ambitioner på skoleområdet
Statsminister Helle Thorning-Schmidt har sat et meget ambitiøst mål for folkeskolen i hendes åbningstale, da hun sagde: ”Mit mål er, at vores børn skal være den dygtigste generation i danmarkshistorien.”

KL roser statsministeren for at sætte klare mål for udvikling af folkeskolen. Hun bebuder flere timer i dansk og matematik, en mere sammenhængende skoledag samt at eleverne skal tilbringe mere tid sammen med deres lærere.

Se også

”Regeringens tanker er helt på linje med kommunernes. Vi mener, at det afgørende for at hæve kvaliteten i folkeskolen er, at lærerne er mere sammen med eleverne. Emil skal både have flere timer i de grundlæggende fag, men også større sammenhæng i løbet af en dag med bevægelse, kreative fag og nye måder at lære på. Så talens afsnit om folkeskole og uddannelse kunne være skrevet af os – vi er helt klar til at bakke op og arbejde sammen om målet,” siger KL’s formand Erik Nielsen (S).

KL har netop lanceret et debatoplæg om de kommende overenskomstforhandlinger, hvor det centrale punkt er et opgør med lærernes bureaukratiske arbejdstidsaftaler. Det er afgørende for at kunne udvikle en helhedsskole og sikre flere timer og lærertid til børnene. Derfor skal lærerens arbejdstid ikke være øremærket til bestemte typer af arbejdsopgaver i en overenskomst eller i en aftale.

”Det afgørende er nu, at alle parter omkring skolen arbejder sammen om det fælles mål – at vores børn bliver blandt de dygtigste i danmarkshistorien. Det kræver, at regeringen er parat til at sætte handling bag statsministerens ord,” siger Erik Nielsen.

Yderligere kommentarer fra KL’s formand fås via pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf. 3370-3333, trs@kl.dk

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes