Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de skolepolitiske mål løbende følges op med vurdering af resultaterne. Kommunerne mangler anvendelig redskaber hertil. Der er derfor behov for, at KL sætter en dagsorden på dette felt. Alternativt overlades en væsentlig del af skoleudviklingen til regeringen.
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Folketinget har i Folkeskoleloven fastsat overordnede mål for folkeskolens opgave, samt en række detaljerede krav til, hvordan kommunerne kan løse opgaven. KL´s vision for folkeskolen er beskrevet i det KL skolesyn, som Bestyrelsen vedtog 2003.
Kommunerne skal med deres drift af folkeskolen dels sørge for elevernes faglige udvikling, dels for deres alsidige personlige udvikling. Opgaven er således todelt - udvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer er ligestillet. Kommunalbestyrelsen fastsætter inden for Folkeskolelovens rammer de politiske mål for udviklingen af den kommunale folkeskole. Kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere - indenfor rammerne af de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen - ressourceniveau, -styring og fordeling af ressourcer mellem skolerne.
I kommunerne står man over for en række udfordringer vedrørende styring og udvikling af folkeskolen. Selv om situationen er meget forskellig fra kommune til kommune, er der flere generelle tendenser:
-
Behov for effektivisering: Den danske folkeskole er meget dyr i international og historisk perspektiv. OECD har bedømt den danske folkeskole til at være ”verdenens dyreste folkeskole”. Kommunernes udgifter til folkeskolen er steget støt gennem de sidste 10 år, både totalt set og målt i udgift pr. elev.
-
Behov for dokumentation: Kommunerne mangler anvendelige og troværdige redskaber til systematisk dokumentation af skolernes opnåede resultater. I dag er elevernes karakterer det eneste - og til og med lidet anvendelige - udtryk herfor.
Det mener KL
Økonomi
Kommunerne kan konstatere, at de økonomiske rammer for folkeskolen af Folketinget er bestemt af et skattestop og et vækstloft på årligt 0,5%. Kombineres dette med det stigende elevtal - godt 62.000 elever, svarende til ca. 11%, fra 2000 til 2010 - er der et uomtvisteligt krav om økonomiske effektiviseringer på folkeskoleområdet.
Der er lokalpolitisk ansvar er foretage de nødvendige økonomiske effektiviseringer, og at stå til ansvar herfor overfor kommunens borgere. Det er Folketingets ansvar at bakke op om de nødvendige lokalpolitiske prioriteringer. Effektiviseringerne i kommunernes skoleøkonomi kan typisk ske på nedenstående måder. Det skal bemærkes, at der er tale om en liste af mulige handlemåder, ikke om KL anbefalinger. Det er op til hver enkel kommune selv at tage stilling.
-
Optimering af skolestrukturen og klassedannelsen. Små skoler er dyre i drift pga. høje basisudgifter og lave klassekvotienter. Ud fra et økonomisk effektiviseringsrationale bør kommunerne tilstræbe at have få men store 2-3 spors skoler (400-600 elever) med høje klassekvotienter (gennemsnitligt 22-24 elever).
-
Målrettet anvendelse af lærerressourcerne. Der er store forskelle kommunerne imellem på, hvor meget af lærernes arbejdstid, som anvendes på undervisning, og hvad der anvendes på andre opgaver. Ud fra et økonomisk effektiviseringsrationale bør kommunerne tilstræbe at prioritere undervisning frem for bl.a. møder, forberedelse, udvikling og andre opgaver i anvendelsen af lærernes arbejdstid.
-
Skabelse af en rummelig folkeskole. Specialundervisningselever er op til 5 gange så dyre som almindelige skoleelever. Der bør derfor tilstræbes en udvikling, hvor nogle af de elever, som i dag modtager vidtgående specialundervisning, fremover modtager almindelig specialundervisning.
-
Reduktion af elevernes undervisningstimetal. Der er store forskelle kommunerne imellem på, hvor mange undervisningstimer de tilbyder eleverne. 9 ud af 10 kommunerne tilbyder flere timer end lovens minimumskrav, 5 ud 10 kommuner tilbyder det vejledende timetal eller derover. Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem elevernes undervisningstimetal og deres faglige præstationer, selv når man renser for sociale baggrundsfaktorer. En del kommuner har dermed udfra et økonomisk rationale mulighed for at reducere i elevernes undervisningstimetal, særligt på mellemtrinnet og overbygningen, hvor der ikke er kommunale pasningsopgaver.
Af særlige indsatsområder i folkeskolen som vil kunne nyde gavn af ekstra midler kan følgende fremhæves:
-
Skolebyggeri: Der vil fortsat være behov for at bygge nye skoler, dels for at imødegå det stigende elevtal, dels for at muliggøre en optimal skolestruktur (få store skoler frem for mange små). Ligeledes er der fortsat behov for ombygninger og gennemgribende istandsættelser af utidssvarende og dårlig vedligeholdte skoler.
-
Lærernes efteruddannelse: Forskning viser, at lærernes pædagogiske og faglige kompetence i de fag, de underviser i, har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Skal elevernes faglige præstationer løftes til højeste internationale niveau, er der behov for en målrettet kompetenceudvikling af lærerstanden i forhold til skolens kerneopgaver, nemlig at garantere alle elever et vist niveau i forhold til dansk, matematik, engelsk, IT og sociale kompetencer. Det betyder også, at der kan ske en nedprioritering af kurser i andre emner.
Resultatvurdering
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at de skolepolitiske mål løbende følges op med vurdering af resultaterne. Kommunerne mangler anvendelig redskaber hertil. Der er derfor behov for, at KL sætter en dagsorden på dette felt. Alternativt overlades en væsentlig del af skoleudviklingen til regeringen.
Regeringen bør bistå kommunerne i forhold til at udvikle redskaber, som gør det muligt, at dokumentere folkeskolernes resultater med hensyn til elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling. Der skal således anvises metoder, som gør det muligt at måle og offentliggøre skolens resultater i forhold til at løfte elevernes faglige og sociale kompetencer.
Der skal udvikles metoder til at dokumentere skolernes resultater og kvalitet, herunder også den faglige og sociale tilvækst på et aggregeret niveau (f.eks. skole- og klasseniveau).
Udover udvikling af redskaber til måling af elevernes tilegnelse af faglige kundskaber og færdigheder samt elevernes alsidige personlige udvikling, skal der også udvikles redskaber til måling af lærernes og pædagogernes resultater i forhold hertil. Det skal være muligt at måle såvel den enkelte lærers/pædagogs som teamets resultater i forhold til at udvikle elevernes faglige og sociale kompetencer. Dette med henblik på at målrette skolens indsats i forhold til udvikling af lærernes og pædagogernes faglige og pædagogiske kompetencer, hvorfor den enkelte lærers/pædagogs og teamets resultater ikke skal offentliggøres.
Skolens resultater skal ses som udtryk for såvel elevernes egen indsats som for lærernes og pædagogernes.
Samlet set bør en styrket evalueringsindsats i forhold til at kunne dokumentere skolens resultater ikke føre til væsentligt flere tests, prøver og eksaminer for eleverne. Tests, prøver og eksaminer er ressourcetunge at gennemføre og kan i overdrevent omfang have negative effekter på læringsmiljøet. Det bør derfor overvejes om ikke nogle af de nuværende prøver og eksaminer kan forenkles og moderniseres i samme proces, som at der udvikles redskaber til dokumentation af skolens resultater. Det må konstateres, at den danske folkeskole i dag bruger store ressourcer på at afholde mundtlige prøver i et langt større omfang end det kendes fra andre landes skolevæsener. Ved at nedbringe antallet af mundtlige prøver vil der blive råd til at styrke den løbende evalueringskultur i folkeskolen i retning af mere skriftlighed og systematik.