Den 20. juni blev konferencen PPR i en ny kontekst afholdt. Her kan du finde slides fra dagen.
På konferencen var der fokus på de kommunale overvejelser om PPR’s rolle og funktion i omstillingen af specialundervisningsområdet mod en mere inkluderende skole. Ny lovgivning betyder, at PPR fremover ikke skal udarbejde pædagogiske psykologiske vurderinger i samme omfang som tidligere. Samtidig efterspøger skolerne praksisnær kompetenceudvikling for at kunne løse inklusionsopgaven. Det stiller kommunerne overfor spørgsmål som:
-
Hvordan kan PPR understøtte et inkluderende læringsmiljø?
-
Hvilke kompetencer skal PPR lægge vægt på? - Det psykologiske, det pædagogiske eller andet
-
Hvordan kan PPR organiseres?
-
Og hvordan er PPR en central part i det tværfaglige og tværsektorielle i arbejdet om inklusion og børns læring?
På konference den 20. juni 2012 blev der stillet skarpt på de udfordringer, som kommunerne står overfor på specialundervisningsområdet. I løbet af dagen var der mulighed for at deltage i følgende workshops, se slides fra dagen forneden:
Workshoprunde 1
1. Afkategorisering og helhedssyn frem for diagnoser
2. PPR’s kompetencer i fremtiden - Hvilke kompetencer skal PPR have for at understøtte inklusion på skolerne?
3. Efterspørgselsstyrede samarbejdsmodeller -
4. Brugen af AKT på skoler og i PPR
Workshoprunde 2
5. Ressourcepersoner – hvordan får vi dem i spil?
6. Praksisnær kompetenceudvikling af lærere og pædagoger - Hvordan styrkes folkeskolens fællesskaber?
7. Ledelse i inkluderende kontekst og samarbejde med PPR
8. Inddragelse af forældrene